7 RUNER
RUNES – BERSERKS 7

Besøg af Next Zone

Urpremiere

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

7 RUNER er en rå, poetisk og kraftfuld danseforestilling, som henter inspiration fra nordisk mytologi, vikinger og kultfilmen Hunger Games.

I et spil om liv og død sættes menneskets basale følelser og drifter i nyt perspektiv gennem ekvilibristisk kropssprog, som fusionerer breakdans, moderne dans og ny cirkus.

I 7 RUNER danner syv frygtløse ”shapeshifters” en klan i en verden, hvor brutale, mystiske og humoristiske spil om kærlighed, magt og håb udfolder sig. Vilde krigere med egenskaber fra de nordiske guder, norner der væver menneskers skæbner, mytologiske væsner som er halve mennesker i et mix med drager, slanger og ørne, valkyrier og skellede krigere. Forestillingen flettes sammen af menneskekroppe, der former mystiske runer, vikingedesign inspireret af Bayeux-tapetet, smykkekunst fra vikingetiden og hvirvlende bersærkers i krigerisk trance. Fra kultfilmen The Hunger Games hentes inspiration i gladiatorer, krigsreportager og videospil.

I 7 RUNER skabes en fantasiverden, som rækker fra fortiden ind i nutiden og ud i fremtiden. Next Zone & Lene Boel er idémage, koreograf og drivkraft bag forestillingen. Rex Casswell står for den nykomponerede musik og Jesper Kongshaug for scenografisk lys.

I forestillingen medvirker et internationalt team på syv breakdansere, moderne dansere og cirkusartister i verdensklasse.


Koreograf: Lene Boel 
Komponist: Rex Casswell 
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Dansere: Aritz Lopez Gomez, Bryn Roberts-Todd, Fiona Houez, Nicolas Grosclaude, Helena Wilhelmsson, Sophia Mage and Martin Karlshøj