Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Hør hele Alanis Morisettes bedste album akustisk og 100 procent live, når Johanne Louise Schmidt og guitarist Kristoffer Fabricius tager dig med tilbage til halvfemserne
Publikum har efterspurgt det, og Johanne vil rigtig gerne. Nu vender teaterkoncerten Jagged Little Pill tilbage til Det Røde Rum.
Mens firserne blev til halvfemserne, havde en ny generation af musikinteresserede teenagere fået mere end nok af overproduceret vellyd. I 1995 faldt det hele i hak. Den akustiske og jordnære popmusik fik en canadisk stemme med L.A.-toner og one take-indspilninger. Alanis Morisette udgav sin 3. plade Jagged little pill, og der leverede hun den lyd, generationen havde søgt efter.
Titler som Ironic, You Oughta Know og Hand In My Pocket ramte lige midt i selvfølelsen. Alanis var millioner af gymnasiedrenges guitarspillende kæreste, hun var millioner af teenagepigers bedste veninde og hele musikverdens stærke, ærlige og skrøbelige nabodatter. Det var stort, så lad os høre den igen.
Jagged Little Pill bliver spillet fra ende til anden på akustisk guitar af Kristoffer Fabricius og med Johanne Louise Schmidts stemme (og mundharpe) - og du må gerne synge med. Dette er en unik mulighed for at opleve et af de albums, der lavede et aftryk i musikhistorien – selvfølgelig rørt op med Det Røde Rums personlige indfald.
Pressen skrev
Imponerende
Johanne Louise Schmidt har forlængst placeret sig som en af sin generations mest talentfulde skuespillere. Og på Det Kongelige Teaters lille scene (også kendt som det røde rum) føjer hun nye facetter til de i forvejen mange med sin indsats i teaterkoncerten JAGGED LITTLE PILL.
Her ikke blot synger hun, men agerer sangene fra den kanadiske sangerinde Alanis Morrisettes tredje CD, JAGGED LITTLE PILL, så man taber kæben i beundring.
Den nuttede Kristoffer Fabricius ledsager hende musikalsk på diverse guitarer, og bliver genstand for såvel hendes opsang (bl.a. i nummeret "Be A Good Boy") som for hendes kærlighed. Det ene øjeblik svigefuld elsker, det næste omklamrende elsker.
Man kan vælge at se sange som historier om forskellige kvinder, men man kan også vælge at opfatte dem, som udtryk for forskellige faser i en bestemt kvindes liv.
Johannes Louise Schmidt finder stærke udtryk for disse facer, og imponerer ikke blot ved at have en stor stemme, men i lige så høj grad via den forbilledlige præcision, hvormed hun bruger den. Diktionen og accenten sidder lige i øjet, og uanset om tonen er dur eller mol, virker hun på hjemmebane.
De danske teatre gør klogt i at sikre sig hende snarest til en stor musikdramatisk hovedrolle ("Annie Get Your Gun", "No No Nanette" eller "Call Me Madam"?) inden musikbranchen stjæler hende. For dansk teater kan slet ikke at undvære et så spudlende dejligt rådhåret talent som hendes.
/Cphculture