- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Ludovico Einaudi
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Ludovico Einaudis minimalistiske kompositioner har forført publikum verden over, og med god grund. Hans værker er spændende, forførende, elegante, meditative, ofte melankolske, og utroligt smukke.
60-årige Ludovico Einaudi er født i Torino, uddannet komponist og pianist ved konservatoriet i Milano, og han har igennem de seneste 20 år haft en international karriere som både soloartist og komponist, bl.a. til en lang række film og trailere såsom 'Intouchables', 'I'm Still Here' og 'Doctor Zhivago'. Han har udgivet ni albums, senest Elements som udkom i oktober sidste år.
Einaudi har spillet for udsolgte huse over hele verden bl.a. Londons Royal Albert Hall.
Sidst han var i Danmark i juli måned 2014, besøgte han DRs Koncertsal ved en solokoncert, der begejstrede det danske publikum. Denne gang vil Det Kongelige Teaters unikke Gamle Scene, sætte de perfekte rammer omkring Einaudis smukke musik. Til maj vil han ikke være alene på scenen, men være akkompagneret af nogle få dygtige musikere.
Gå ikke glip af en aften i selskab med Ludovico Einaudi og en garanteret ekstraordinær koncert-oplevelse af de helt store.