Dirty Dancing

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Oplev den forrygende musical version af den klassiske kærlighedshistorie fra 1987 med dansk musicals store stjerne Silas Holst i spidsen for et fantastisk hold af skuespillere, sangere og dansere og husk: ”Nobody puts Baby in a corner”!

Handlingen i Dirty Dancing udspiller sig hen over sommeren 1963 på et fornemt kursted i det nordøstlige USA. Den klodsede og sky rigmandspige, Frances "Baby" Houseman, er på sommerferie med sin søster og deres forældre. Babys verden er pæn og poleret, og først da hun møder den karismatiske danselærer Johnny Castle og hans venner, slår hendes verden sprækker, og alting forandrer sig.

Dirty dancing er en gribende kærlighedshistorie, der handler om at blive voksen og finde sin egen identitet. Det er på mange måder historien om "den grimme ælling” Baby, der forvandles til en smuk – og fantastisk dansende – svane. Mere romantisk bliver det ikke. Det er en meget sensuel og fysisk fortælling, hvor begrebet ”Dirty Dancing” er et generationsoprør mod den mere pæne og bornerte forældregenerations dansestil.

Musicalen har med sine mere end 155.000 solgte billetter før premieren i 2015, slået alle rekorder for for-salg i Danmark.

Dirty Dancing Dinner
Spis jeres middag i Operaens restaurant inden aftenens forestilling. Vi tilbyder en helt særlig teatermenu, og I kan vælge om I vil have to 2- eller 3-retter. Middagen bliver serveret kl. 18, og der sørges selvfølgelig for, at I er klar til forestillingsstart.

KØB TEATERMENU


Forventet varighed: 3 time(r)

inkl. en pause



08.07.2016 - 14.08.2016

Vind masser af fordele

Få nyheder fra Det Kongelige Teater, og deltag i konkurrencen om et teaterkort med fire gratis drikkevarer, 10 % rabat på dine billetkøb og mange andre fordele. Vi trækker en vinder i slutningen af hver måned. Vinderen får direkte besked.