- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Drømmeforestillinger
Eller Forestillingen, der vil ændre alt og gøre verden til et bedre sted at være
Af Tue Biering og Det Røde Rum
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
I sæson 15/16 har Det Røde Rum inviteret instruktør Tue Biering til at give dem en udfordring, og han har stillet opgaven: udlev jeres drømmeforestillinger på scenen.
Det er en aften, hvor fem skuespilleres drømme om den mest fantastiske, grænseoverskridende, rørende, samfundsomstyrtende forestilling bliver til virkelighed for et kort øjeblik. Skuespillerne i Det Røde Rum inviterer publikum med ind i et univers af personlige drømme fra fortiden, om fremtiden og om en forandret verden. Sammen med Tue Biering har skuespillerne fået stillet et rum til rådighed, som de har fyldt med barnlige, idealistiske, fantastiske, urealistiske og forbudte drømme om livet, verden og karrieren, om hvordan det kunne være og burde være.
Tue Biering har stået bag bl.a. TurboTown på Det Kongelige Teater og senest i Eventministeriet skabt Singin’ in the Rain, Familieudredning, Dette er ikke Stjernekrigstrilogien og Staying Alive. Som en del af kunstnerduoen Fix & Foxy skabte han for Det Kongelige Teater i 2014 Et dukkehjem, som blev opført i private hjem i København og Oslo.