Opgang

Et samarbejde mellem Dansekapellet og Det Kongelige Kapel

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad drømmer du om?

Vi hører hinandens musik gennem væggen. Vi dufter hinandens mad i opgangen. Vi smiler til hinanden på trappen og hilser høfligt, men hvor godt kender vi egentligt hinanden?

I Dansekapellets nye community dance-forestillingen Opgang kigger vi naboen i øjnene og spørger nysgerrigt: Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad drømmer du om?  

Vi samles om dans og musik. Vi lytter til hinanden og lærer om vores forskelligheder og opdager vores ligheder. Møder bliver skabt på kryds og tværs af alder og baggrund. Måske bliver vi klogere og måske får vi nye venner.

Opgang er en del af det landsdækkende projekt ’Ta’ fat om Dansen’, der er blevet til med støtte fra Nordea-fonden.

Koreograf: Louise Seloy
Komponist: Henrik Goldschmidt
Professionelle dansere: Maja Juel Hansen, Gunilla Lind Hasselager, Miran Ugljen, Naomi Malchau og Lasse Hoeg von Essen
Musik: Henrik Goldschmidt, Bilal Irshed og musikere fra Det Kongelige Kapel
Medvirkende: Unge fra Brøndbyøster Skole, samt unge, voksne og ældre fra Nørrebro og Nordvest

Anbefales fra 9 år og op


Forventet varighed: 40 minutter

uden pause



21.05.2017

Video