Dette er ikke Stjernekrigstrilogien

Eventministeriet & CPH Pix præsenterer

Dette er ikke Stjernekrigstrilogien

 

★★★★★
CPH Culture
★★★★★
Ungt Teaterblod
★★★★★
KOP Kultur

De tre hovedrolleindehavere havde glædet sig til at præsentere den ultimative forestilling: Star Wars.

De havde forberedt et spektakulært sceneshow med avanceret koreografi og overbevisende slagsmål. Scenografen havde sat et helt hold tømrere til at bygge Dødsstjernen. Kostumerne var blevet syet i Østeuropa. Laserlys og et særlig effektfuldt lydsystem var indkøbt for svimlende summer. Men så sagde George Lucas nej.

På trods af det store og gennemprofessionelle forarbejde er Eventministeriet på grund af rettighedsproblematikker blevet forbudt at lave forestillingen Star Wars og har måttet sende alle lyssværd tilbage til Kina og destruere alt, der havde noget at gøre med den planlagte forestilling.
Tilbage står de tre skuespillere, der skulle have spillet hovedrollerne i århundredets teaterscoop. De nægter at gå af scenen og insisterer på at fortælle om den forestilling, de ikke må lave. I forestillingen Dette er ikke Stjernekrigstrilogien fører de tre perfekt castede skuespillere publikum igennem en helt fantastisk forestilling, som ikke er der.

Til George Lucas: Der vil ikke blive anvendt direkte citater fra Star Wars, ligesom der heller ikke anvendes nogle af de effekter, som var tiltænkt den oprindelige opsætning.

 

I samarbejde med:  


Forventet varighed: 1 time(r) og 20 minutter

uden pause



20.02.2017 - 09.06.2017

Denne forestilling er en del af teaterfestivalen CPH STAGE som løber fra den 31. maj til den 11. juni 2017.

Se alle Det Kongelige Teaters forestillinger under CPH STAGE her.

 


Bikubenfonden støtter Skuespillet, Eventministeriet og Corpus samt udviklingen af Det Kongelige Teater generelt.

GALLERI

Pressen skrev

CPH Culture, april 2015

Tue Bierings DET ER IKKE STJERNEKRIGSTRILOGIEN rammer små som store fans af Star Wars lige i mellemgulvet, hvor lattermusklerne sidder og har afgjort kultpotentiale i bedste og værste Rocky Horror Picture-stil.

Ungt Teaterblod, 13. april 2015

Er du bare den mindste fan af Star Wars, så er ”Dette er ikke Stjernekrigstrilogien” en sjov, underholdende forårssnack til de teatersultne i alle aldre. Forestillingen lod mig tilbage i godt humør, og det hele endte helt fortjent med stående ovationer.

KOP Kultur, 24. maj 2016

Et af Eventministeriets helt store pletskud. Det er fucking 5'et.

CPH Culture

Ungt Teaterblod

KOP Kultur

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til denne forestilling på udvalgte dage. Brug dit skole-login for at se datoer og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: Ungdomsuddannelse