Personer, steder og ting

Personer, steder og ting

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Efter en overdosis indlægges den unge, lovende skuespillerinde Emma på et afvænningscenter. Ny, engelsk dramatik fuld af kulsort humor

Midt i sine hallucinationer skal Emma lære at revurdere sit selvbillede. Men hvordan bliver man ædru, når stimulanser og virkelighedsflugt føles som den eneste redningsplanke for at overleve i verden?

Emma går i gang med afvænningscenterets program, der bl.a. består i at lære at undgå personer, steder og ting, der kan udløse trangen til stimulanser. Men er det muligt? Og hvad er pointen med at forsøge at leve ædrueligt, hvis ens tilværelse alligevel synes formålsløs?

Personer, steder og ting er intelligent ny, britisk dramatik fuld af kulsort humor om misbrug, rollespil og manglende selvindsigt. Forestillingen har spillet med stor succes i London og får nu Danmarkspremiere.

Duncan Macmillan er en af Englands mest succesfulde og roste dramatikere, og hans stykker opføres både i Europa og USA.

Med forestillingen tager skuespillerinde Johanne Louise Schmidt og instruktør Rune David Grue endnu engang fat om en stærk og kompleks kvindefigur, som de gjorde det i sæson 14/15 med Det Røde Rums roste forestilling Hedda Gabler.

OBS: Der benyttes stroboskoplys i forestillingen.


Forventet varighed: 2 time(r) og 35 minutter

inkl. en pause



30.09.2016 - 30.11.2016

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til denne forestilling på udvalgte dage. Brug dit skole-login for at se datoer og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: Ungdomsuddannelse

Skoler og andre nysgerrige kan finde inspirationsmateriale til forestillingen her.

Galleri

Pressen skrev

Afhængighedens anatomi
- 'Personer, steder og ting' er et skarpt røntgenbillede af misbrugets anatomi behageligt renset for løftede pegefingre. Balancen mellem befriende humor, ætsende ironi og selvdestruktiv hverdagstragedie er skrevet stærkt frem.
- Kropssprog og timing er fuldstændig fintunet hos Johanne Louise Schmidt, der i 'Personer, steder og ting' spiller så flabet, øretæveindbydende og hjerteskærende
sårbar, at man følger en på mange måder helt almindelig misbrugshistorie til dørs med følelsen af at sidde med hjertet skælvedunkende i hænderne.
/ Politiken, 8. oktober 2016

Personer, steder og ting
- ....en ung skuespillerinde [Johanne Louise Schmidt], der længe har rangeret blandt sin generations mest alsidige talenter, tage skridtet fuldt ud og rykke op blandt de største.
- Johanne Louise Schmidt fik direkte tårerne til at trille blandt publikum.
/ CPHCulture, 1. oktober 2016

Brug for at blive sat sammen
Undertiden er det enerverende at følge Rune David Grues opsætning af stykket, fordi han så skånselsløst udstiller de mange faser af hjælpeløshed i det moderne menneske.
/ Frederiksborg Amts Avis, 1. oktober 2016

Personer, steder og ting
Johanne Louise Schmidt gør det dybt overbevisende, nuanceret, rent, uskyldigt og kan nu tilsyneladende spille alle roller – også de neurotiske.
/ Kulturkupeen, 1. oktober 2016

En stjerne er født
- ...nøj hvor Johanne Louise Schmidt er intet mindre end fantastisk perfekt i rollen som den unge skuespillerinde, der har svært ved at dække over det sorte rum i sjælen
- Der spilles umådeligt godt rundt om Johanne Louise Schmidt. Benedikte Hansen er skøn som læge, psykolog og opgivende og knuget mor. Jens Jørn Spottag er rørende som den ældre bøsse, der har mistet sin kæreste, Thue Ersted Rasmussen som den unge lækre Kristoffer (...), og Esben Dalgaard som både hård og overbærende hjælper på klinikken. Rune David Grues iscenesættelse er ægte, troværdig, humoristisk, skræmmende og dramatisk fortættet.
/ xq28.dk, 7. oktober 2016

Stjernespil
Johanne Louise Schmidt yder en formidabel præstation med denne kvinde, der spiller og forstiller sig uafbrudt, snart skarpsindig analytisk, snart lirtende, snart provokerende, snart læbende, snart sart og først mod slutningen søgende ud af sit eget selvcentrerede univers.
/ Berlingske, 4. oktober 2016

Duncan Macmillan: Personer, steder og ting
- Om Johanne Louise Schmidts præstation i Personer, steder og ting kan man næppe tale superlativisk nok. Hun behersker suverænt det totale register i en fuldendt formuleret, altdominerende hovedrolle, strømførende, sarkastisk, ironisk, tragisk, rørende.
- Et grusomt godt stykke om misbrugets anatomi og psykologi, helt ind i løgnens bitre marv. Down the drain, ja. Men også med et håb og en tro på livets ukuelighed.
/ Weekendavisen, 7. oktober 2016

Politiken

CPH Culture

Frederiksborg Amts Avis

Kulturkupeen

GregersDH

XQ28.dk

Berlingske

I tvivl om, hvilken forestilling du skal se?