Terror

Terror

Skyldig eller uskyldig? Du bestemmer. 

★★★★★★ Ungt Teaterblod
★★★★★ GregersDH
♥♥♥♥ Politiken
★★★★ Børsen
★★★★ Berlingske

★★★★ Kristeligt Dagblad

 

Terror stiller skarpt på vores tids største frygt og samfundstrussel. Der er ingen nem løsning - og sammen med de andre publikummer skal du finde den

En terrorist kaprer et passagerfly og sætter kurs mod et stadion i Frankfurt, hvor 70.000 tilskuere er til fodboldkamp. To jagerfly sættes ind for at stoppe det kaprede fly, og den ene jagerpilot vælger at skyde det ned og sende de 164 passagerer i døden.

Vi befinder os i en retssal. Jagerpiloten er anklaget for drab på 164 uskyldige mennesker. Men hvor er militær og regering? Og hvad med dem, der har mistet deres kære? Med en jurists knivskarpe blik afdækkes langsomt et væld af dilemmaer. Du skal som publikum tage stilling til, om piloten skal frikendes eller dømmes. Din stemme kan afgøre udfaldet på retssagen, pilotens skæbne og dramaets slutning.

Journalist og historiker Christoffer Emil Bruun er juryformand. Når forsvarer og anklager har afsluttet deres procedurer, vil han facilitere nævningenes - publikums - drøftelser, der skal føre til en domsafsigelse.

Den tyske forfatter og advokat Ferdinand von Schirach har som barnebarn af den fængslede Hitlerjugend-leder Baldur von Schirach sit eget mellemværende med skyld og straf. Terror er hans dramatiker-debut, og stykket har bredt sig på de tysksprogede scener som en steppebrand. Fra 2015 og frem til 2017 vil forestillingen på verdensplan have været opført på ikke færre end 59 teatre verden over. På Det Kongelige Teater er det Christoffer Berdal, der iscenesætter. Han har senest stået bag Elmgreen og Dragseths Happy Days in the Art World i 2012 på Mellemgulvet.

Følg med i afstemningen om hvorvidt den anklagede pilot Lars Koch dømmes skyldig eller ikke skyldig i mord på 164 uskyldige passagerer. I linket kan du også se, hvordan publikum har stemt på andre teatre i verden.

Se mere her

VIDEOINSTALLATION OM TERROR

Her kan du opleve otte eksperter forholde sig til begrebet terror.

Klik på navnet for at se interviewet: 

Bjørn Elmquist, Advokat (H) 

Carsten Bagge Laustsen, lektor i Politisk Sociologi

Gitte Lillelund Bech, tidligere forsvarsminister for Venstre

Francois Zimeray, Jurist og Frankrigs ambassadør i Danmark

Kirsten Mogensen, lektor på RUC

Morten Kjærum, Jurist og direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Birthe Hansen, Politolog

Hans Jørgen Bonnichsen, kommentator og debattør, tidligere PET-chef


Forventet varighed: 2 time(r) og 30 minutter

inkl. en pause



21.04.2017 - 02.06.2017

Ide/koncept: Therese Willstedt, Miriam Frandsen.
Interviewere: Therese Willstedt, Anna Olivia Høite.
Assistent: Kenni Antonsen.
Klip og oversættelse: Anna Olivia Høite.
Dækoptagelser: Therese Willstedt, Anna Olivia Høite.

Videoinstallationen er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og everyday, CPH:DOX

Tak til Goethe-Instituttet for deres støtte til forestillingen.

Denne forestilling er en del af teaterfestivalen CPH STAGE som løber fra den 31. maj til den 11. juni 2017.

Se alle Det Kongelige Teaters forestillinger under CPH STAGE her.

 

GALLERI

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til denne forestilling på udvalgte dage. Brug dit skole-login for at se datoer og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: 9. - 10. klasse og ungdomsuddannelser

Pressen skrev

Kunst der får os til at føle
Kunsten, i alle dens afskygninger, er bedst når den for os til at føle...’Terror’, som er ny tysk dramatik af Ferdinand von Schirach, tager dette til det ekstreme.
/Ungt Teaterblod, 23. april 2017 

Elementært og fascinerende

Som drama er det elementært og fascinerende....Hver replik er drama, hvert udsagn er til publikums overvejelse, alt er igangsættende, og intet er til at overhøre eller overse som potentiel mulighed for accept eller forkastelse.
/GregersDH, 22. april 2017

Gode præstationer
De medvirkende spiller ikke sammen i traditionel forstand, men har deres skiftende soloer, og det giver plads til gode præstationer rækken rundt...Christoffer Berdal som instruktør har fået alle deres bedste sider frem. Og som dokudrama har forestillingen alle kvaliteter.
/Frederiksborg Amts Avis, 24. april 2017

Aktuelt teater
Vi lever i en terrortid. Derfor er Det Kongelige Teaters forsøg på at få os til at standse op og diskutere hvad der sker med os, når vi er under pres, helt på sin plads. Det er også den type aktualitet, vi har teatret til.
/Berlingske, 24. april 2017

Interessant debat
Interessant at debattere for et teaterpublikum, der jo normalt også fælder en slags dom over personerne i et drama...
/Politiken, 24. april 2017

Sublimt spil af Søren Sætter-Lassen
Søren Sætter-Lassen er eminent i rollen som jagerpilotens forsvarer, både i sit uhyre detaljemættede kropssprog, sit frække spil på de sigende pauser og brugen af betoninger – sublimt spillet.
/Børsen, 28. april 2017



Ungt Teaterblod

GregersDH

Frederiksborg Amts Avis

Berlingske

Politiken

Børsen

I tvivl om, hvilken forestilling du skal se?