Den Sorte Skole

Den Sorte Skole

Ghosts & Robots

Obs! Dette event er arrangeret af 3. part, der har lejet Det Kongelige Teaters faciliteter.

Billetsalget er eksternt og det er derfor ikke muligt at købe billetter via Det Kongelige Teaters billetcenter eller betale med gavekort til Det Kongelige Teater.

Oplev den moderne prisvindende komponistduo Den Sorte Skole i deres audio-visuelle værk "Ghosts & Robots" på Det Kongelige Teaters ikoniske Gamle Scene. Det visuelle univers til "Ghost & Robots" er skabt af lysdesignkollektivet Obscura Vertigo

Den Sorte Skole modtog i november Kronprinsparrets Kulturpris 2017. Prisen hædrer et af Danmarks mest kompromisløse og nytænkende musikalske parløb, der gennem knap 15 år har rykket grænser for, hvad vi oplever musik.

Martin Højland og Simon Dokkedal komponerer som Den Sorte Skole ved brug af sampling - med brudstykker af allerede eksisterende musik sat sammen på nye måder. Deres værker (senest "Indians & Cowboys" fra 2015) forener musik på tværs af landegrænser, tidsperioder og genrer med elementer fra både verdensmusik, populærmusik, avantgarde, electronica, klassisk musik og støjmusik.

Til uropførslen af "Ghost & Robots" samarbejder Den Sorte Skole med lysdesignkollektivet Obscura Vertigo om en totaliscenesættelse af Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Den Sorte Skole og Obscura Vertigo har tidligere samarbejdet om koncerter i bl.a Aarhus Domkirke og på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene.


Forventet varighed: 1 time(r) og 30 minutter

inkl. en pause



06.05.2018 - 07.05.2018