Forfatteren Frans Gunnar Bengtsson (1894-1954) - blandt venner kaldet Frans G. - var en svensk digter, oversætter, essayist og forfatter, hvis litterære højdepunkt var de muntre Røde Orm bøger, der består af to bind, Søfarer i Vesterled (1941, da. 1942) og Hjemme i Østerled (1945, da. 1946). Bøgerne blev en af datidens største oplagssucceser i Sverige og er oversat til over tyve sprog.

Vejen til succesen med de bramfrie og handlingsmættede heltehistorier var ret uortodoks. Frans G. Bengtsson var vokset op som ældste søn af forvalterparret på godset Rössjöholm i Skåne og blev student fra Kristiansstad. Han fordrev siden tiden med skakspil og lige så omfattende som usystematiske studier ved Lunds Universitet, indtil en nyrelidelse satte studenterlivet på pause.

Efter nogle års rekreation hos forældrene vendte han tilbage til universitetet og fik hen over nytåret 1920- 1921 en voldsom eksamensraptus og var så pludselig filosofisk kandidat. Ti år senere blev han licentiat på en litteraturhistorisk afhandling om H.D.Thoreaus filosofiske Livet i skovene, som han også havde oversat.

I mellemtiden var han i midten af 1920’erne debuteret som digter med Tärningkast, som blev godt modtaget af kritikken. Han var belæst, stilen højtravende og emnekredsen hentet fra sagaerne og forhistorien med forkærlighed for det heroiske, men da han udbyggede denne position i sin næste digtsamling, Legenden om Babel, blev den mere forbeholdent modtaget, og det var tydeligt, at han var en ener uden for tidsånden.

Skuffet over sin digterkarrieres udvikling kastede han sig nu over essayistikken, indledt med den særdeles veloplagte samling Litteratörer och militärer, som med ét slag gjorde ham berømt. Mange af hans både muntre og velturnerede essaysamlinger
er siden blevet oversat til dansk, bl.a. Kunsten at lyve og andre essays. Eftertiden har haft vanskeligt ved at placere ham politisk, idet han til tider fremstod som militærromantiker og talsmand for direkte udemokratiske synspunkter, mens han i andre sammenhænge, bl.a. under anden verdenskrig, vendte sig stærkt mod slagmarkens totalitære regimer og i øvrigt syntes at være imod krigen generelt.

Hans litterære milepæle tæller desuden en stort anlagt biografi, Karl XII:s levnad, og erindringerne Det Paradis som var engang. 

Ordforklaring

blothus substantiv, offerhus.

bole verbum, bolle.

fejstig adjektiv, livlig eller ilter, kamplysten eller stærk.

fostbroder substantiv, person som ved at blande blod har indgået en venskabspagt med en anden.

frille substantiv, en konges eller stormands elskerinde.

svinefylkning substantiv, hæropstilling.

galej substantiv, krigsskib som drives fremad af roere i begge sider af båden og forsynet. med en eller flere lave master.

galejslave substantiv, straffefange, der er dømt til at være rorkarl på en galej.

galt substantiv, kastreret orne.

igle substantiv, op til 10 cm lang led- orm med sugekopper, der bruges til åreladning.

jol vikingernes vintersolhverv. jætte substantiv, overnaturligt væsen af gigantisk størrelse,som besidder enorme kræfter og trolddomsgaver.

kvæde verbum, synge eller digte en sang.

leding substantiv, (deltagelse i) krigstogt uden for landets grænser, især til søs.

ledingstogt substantiv, krigsfærd.

lur substantiv, hornlignende blæseinstrument, op til 21⁄2 m langt.

mundskænk substantiv, person der er ansat til at servere for højtstående personer og evt. smage på mad og drikke inden serveringen.

nid substantiv, hån, spot og forhånelse.

nidding substantiv, fej, nedrig eller foragtelig person.

niddingsdåd substantiv, gerning udført af en nidding.

norne substantiv, skæbnegudinde, der råder over henholdsvis fortiden, nutiden og fremtiden.

rage verbum, barbere - 'raget' bruges om en kristen munk.

skjald substantiv, person der i sange, digte eller vers beretter om guders og fyrsters storhed.

skrælling substantiv, fysisk eller psykisk svagelig person.

stavnbo substantiv, kriger, der har sin plads i skibets forstavn.

strådød substantiv, den æresløse død i (halm)seng på grund af alderdom eller sygdom modsat den ærefulde død på slagmarken.

træl substantiv, slave

tvekamp substantiv, kamp mellem to personer udkæmpet efter visse i forvejen vedtagne regler.

valkyrie substantiv, kvindelig guddom som er udset af Odin til at vælge, hvem der skal dø på slagmarken, og føre dem til de døde krigeres bolig, Valhal.

Historiske personer og steder

Almansur den sejrrige, magtfuld kriger og de facto leder af den muslimske besættelsesmagt i Spanien med hovedsæde i Cordoba i 900-tallet.

Asturien, region i det nordvestlige Spanien.

Byrhtnot, jarl af Essex i 900-tallet. Ethelred II, med tilnavnet 'den rådvilde', konge af England fra slutningen af 900-tallet.

Harald Blåtand, søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod, konge i Danmark, der først sammen med sin far og senere alene regerede Danmark i 900-tallet.

Hjørungavåg, bugt i Norge, hvor et slag mellem Håkon Jarl Sigurdsson og jomsvikingerne skal være udkæmpet i slutningen af 900-tallet. I dag kendt som Liavågen.

Sankt Jakob, alternativt navn for disciplen Jakob, der ifølge en spansk legende blev henrettet i Jerusa- lem, men begravet i Santiago de Compostella i Spanien. Over hans grav byggede man tre kirker, som blev et vigtigt symbol i kampen mellem kristne og muslimer i 900-tallet.

Jelling, by ni km nordøst for Vejle, hvorfra Gorm den Gamle og senere Harald Blåtand regerede landet.

Maldon, by i Essex, England.

Sven Tveskæg, søn af Harald Blåtand, som han rejste et oprør imod og fordrev, hvorefter han selv blev konge.

Thorkil Høje, dansk vikingehøvding. Referencer til den nordiske mytologi

Asgård, i den nordiske mytologi er verden tredelt: yderst finder man jætternes kolde hjemsted, Udgård, dernæst menneskenes Midgård, og i centrum ligger asernes, d.v.s. gudernes Asgård, som er beskyttet af et højt hegn. Her står verdenstræet Yggdrasil, ligesom også det paradisiske Valhal er at finde her.

Balder, den smukkeste og blideste af guderne. Gud for lyset, for rejsende, for pengevæsen og for årets gang. Søn af Odin.

Freja, kærligheds- og frugtbarheds- gudinde og desuden gudinde for forelskelse, ulykkelig kærlighed og barnefødsler. Kører i en vogn trukket af to katte og er datter af Njord.

Ginnungagap, tomrum, der eksisterede før skabelsen. Her opstår det første levende væsen, urjætten Ymer, og sidenhen bl.a. koen Audhumbla.

Gungner, Odins spyd.

Hejmdal, gud blandt aserne og deres vogter. Bor på Himmelbjerg ved broen Bifrost, som han vogter. Han kan nøjes med mindre søvn end en fugl, ser både i dagslys og i mørke hundrede mil frem og hører græsset gro på jorden og ulden på fårene.

Høder, Odins blinde søn, der intetanende dræber sin bror Balder med en pil af den mistelten, som Loke får ham til at afskyde.

Midgård, den del af verden, hvor menneskene bor. Se Asgård.

Mjølner, Thors hammer. Møkkurkalfe, en ni mile høj og tre mile bred kæmpe, som hjælper jætten Hrungner i tvekampen med Thor.

Nidhug, drage eller slange, der gnaver i den ene af Yggdrasils tre rødder.

Njord, gud blandt vanerne, far til Freja.

Odin, den ældste gud og samtidig overhoved for de andre guder. Er gud for krig, trolddom, spådomskunst, digtning, runer og død.

Ragnarok, substantiv, gudernes og menneskeverdenens undergang efter en altomfattende kamp mellem jætter og aser.

Tyr, krigsgud, der hjælper de tapre og de dumdristige krigere. Er også gud for retfærdighed. Mangler den ene hånd, som Fenrisulven bed af ham, da han lænkede den.

Thor, gud for slagsmål og torden. Søn af Odin.

Udgård, mørk og øde del af verden, som ligger længst væk fra Asgård, det guddommelige centrum. Se Asgård.

Udgårdsloke, jættekonge, der også kalder sig Skrymer.

Valhal, også kendt som 'De faldnes hal', d.v.s. stedet, hvor de faldne krigere, einherjerne, kommer hen efter døden. Valhal ligger i Asgård og er Odins bolig.

Ægir, havjætte, gift med havgudinden Ran.

• Scenografien er 14 meter høj og 30 meter bred
  
  
• De tre højtalertårne er fra 15.5 til 18 meter høje
  
  
• Under det højeste tårn ligger 28 tons stålplader som ballast
  
  
• Hele scenografien indeholder 8 tons stålbeslag 
  
  
• Konstruktionen står på 3 stålbjælker på hver 30 meter.  
  
  
• Hver bjælke vejer 1.3 tons
  
  
• Der er 26.5 tons ekstra beton-ballast, som sikrer, at scenografien kan tåle en middelvind på 16 m/sek.

Efter forestillingen reetableres alt som det så ud før Røde Orm rykkede ind i Dyrehaven. Jord lægges på plads, den store kælder under scenen dækkes til og græs plantes på ny. Seks måneder efter over 100.000 publikummer har oplevet forestillingen, er der ikke spor tilbage efter Røde Orm.