Dramaet er baseret på skitsen til et stykke af den finske forfatter Hella Wuolijoki, omskrevet til et skuespil af dramatikeren Bertolt Brecht. I Brechts version er Puntila en finsk godsejer, som har et temmelig ustadigt sind. Han er alkoholiker, drikker sig fra sans og samling, kører spritkørsel og flirter til højre og venstre.

Brecht vender temaet om alkoholisme på hovedet og gør det til et komisk element fremfor et socialrealistisk emne. Når Puntila er fuld, er han generøs og mener, at alle bør behandles som ligemænd. Men når han ikke drikker, er han en brutal, kapitalistisk tyran. Når Puntila er ædru, vil han gifte sin datter væk til en kedelig diplomat, men når han er fuld, synes han partout, at datteren skal giftes med hans chauffør Matti. Matti er dog ikke overbevist om, at rigmandsdatteren er god nok til at blive proletarhustru.

Originaltitlen på stykket er: Hr. Puntila og hans knægt(/tjener) Matti. Matti er Puntilas drukmakker og modpol. Han er en trodsig type, men ikke en revolutionær. Han er prototypen på den lille mand, der på bedste vis kæmper sig gennem livet. Han er omstillingsparat og vil bare gerne have en professionel chef, der kan opføre sig ordentligt, men Puntila er en helt igennem uberegnelig leder. 

Hør instruktøren og scenografen fortælle om forestillingen. 

Forestillingens karakterer er karikaturer af virkeligheden. Det er en komedie om en chef, der går langt over grænsen for, hvordan man kan opføre sig i forhold til samfundets normer. Men samtidig stiller stykket spørgsmål til, hvad det egentlig vil sige at være et godt menneske.

Relationen mellem Puntila og hans ansatte er en kommentar til den magtstruktur, der eksisterer i et samfund. Dramatikeren Brecht var kommunist og skrev stykker, der skulle få publikum til at tage kritisk stilling til de gældende klasseskel og værdier i samfundet.

Hør instruktøren svare på, hvorfor det er relevant at iscenesætte Brechts stykke. 

• Hvad betyder det, at godsejeren og dommeren - samfundets øverste lag - er nogle fulde stoddere, mens chaufføren Matti er den fornuftige?
• Hvordan er rollerne mellem mand og kvinde portrætteret i stykket?
• Hvad betyder klasseskel i dagens Danmark?

Læs om klasseteori på videnskab.dk: Klasseteorien er ikke død!

Teatret foregår live og skal derfor ikke repræsentere virkeligheden på samme måde som på film og TV.  Brecht er en af det 20. århundredes vigtigste teaterkunstnere, som i både teori og praksis har undersøgt hvad der kan opstå i feltet mellem teksten, dens historiske kontekst og publikum. 

Mød instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller, der fortæller om deres samarbejde med at iscenesætte Puntila.  

Bertolt Brecht, 1898-1956, var tysk dramatiker, instruktør, forfatter og dramaturg. Han er kendt som en af 1900 tallets mest skelsættende tyske dramatikere; først og fremmest for sit opgør med virkelighedsillusionen i det naturalistiske teater.

Det er karakteristisk for Brechts stykker, at han i sine tekster bruger forskellige ”verfremdung” effekter, der har til hensigt at bryde illusionen om, at det er virkeligheden, der vises. Hensigten er at få publikum til at se tingene i et andet lys og forholde sig kritisk til det, de ser på scenen, fremfor at de lever sig ind i karakterernes verden. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at skuespillerne taler direkte til publikum, at karaktererne er arketyper snarere end figurer, man kan identificere sig med, eller at scenografien ikke er en realistisk repræsentation af det sted, hvor handlingen udspiller sig.

Brechts tanker og iscenesættelsesteknikker har sat sig spor i det moderne teater, hvor disse greb bruges som en integreret del af forskellige teaterformer, uden at man nødvendigvis genkender metoderne som Brechts. 

Læs mere om verfremdung

Vidste du, at Brecht boede på Fyn i en årrække, mens han var i eksil fra Nazi-Tyskland?  Læs: Kom til Fyn. Her går verden under lidt mere stilfærdigt 

Vil du vide mere om Brecht?