Jægerbruden er en opera med originaltitlen Der Freischütz af den tyske komponist Carl Maria von Weber. Fortællingen bygger på et sagn fra de store tyske skove om Djævelens ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt. Hovedpersonen er jægeren Max, der skal giftes med skovfogedens datter Agathe. Men for at blive gift med hende, skal han bestå en manddomsprøve og bevise, at han er en dygtig jæger, der kan ramme plet. Hans ven Kaspar, som er krigsveteran, hjælper Max med at skaffe syv magiske geværkugler. Det kræver dog, at Max går med til at sælge sin sjæl. Seks af kuglerne vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle, derimod, råder skæbnekarakteren Samiel over - og det får betydning for Max... 

I den oprindelige udgave er Samiel Djævelen, men i instruktør Kasper Holtens version fortolkes Djævelen som skæbnen fremfor et religiøst symbol. Skæbnen er det, der gennem livet udfordrer os som mennesker og kaster os frem og tilbage mellem himmel og helvede. Kasper Holten beskriver karakteren som: "... en forhutlet gøgler, der rejser rundt og har det skægt med at sætte gang i eksperimenter og smide sine rotter ned i laboratoriet og se, hvem der slår hinanden ihjel først. Han er ultrakynisk, men samtidig fuldstændig fri for værdier. Han er ikke ond, han er ikke god, han er bare." 

Denne opsætning fortolker det gamle sagn i en hjerteskærende beretning om, hvad krig gør ved mennesker, der kæmper fjernt fra hjemmet og vender hjem med blødende sår på sjælen. Handlingen rykkes fra de dybe, tyske skove til et samfund, der lever i blodsudgydelsernes skygge. For de overlevende soldater raser en indre krig uden udsigt til våbenhvile.

Operaen handler om, hvordan vi som mennesker reagerer på de udfordringer, livet og skæbnen stiller os. Og forestillingen stiller spørgsmål til, hvor meget pres, samfundet kan lægge på os, og hvad det gør ved et menneske at opleve krig.

Læs handlingsreferat

Spørgsmål til efterbehandling

• Hvorfor vil Max sælge sin sjæl for at få de magiske geværkugler?
• Diskutér hvorfor Kaspar handler som han gør.
• Hvad betyder scenografien for fortolkningen?

Romantikken er en periode i den europæiske kulturhistorie i den første halvdel af 1800-tallet. Romantikkens idealer er nationalismen, hvor der er fokus på de store følelser og udtryksformer i et opgør med den fornuftsbestemte tilgang i Oplysningstiden.

Du kan læse om romantikkens baggrund og betydning på faktalink.dk 

I Musikken kommer det romantiske til udtryk i dyrkelsen af naturen, det overnaturlige, skæbnekræfter og eventyrlige stemningsbilleder.  Komponisten Carl Maria von Weber (1786-1826) er en vigtig figur i romantikken og er kendt som fader af nationaloperaen med sit livsværk Jægerbruden, der er indbegrebet af den tyske romantik. Jægerbruden har samme status i den tyske kulturskat som Elverhøj har for den danske. 

Jægerbruden er et syngespil. Dvs. at der udover sang også er dialoger mellem sangerne, lidt ligesom en musical – bare med opera. Operaen synges på tysk med danske overtekster. Lyt til dette berømte stykke fra Jægerbruden: Carl Maria von Weber: Der Freischutz - Overture 

Historien om Jægerbruden foregår oprindeligt efter trediveårskrigen i midten af 1600-tallet. Denne opsætning på Det Kongelige Teater udspiller sig i perioden omkring Napoleonskrigene i 1800-tallet, men det kunne ligeså godt foregå i nutiden, for det handler i virkeligheden om, hvad det gør ved mennesker at leve i skyggen af krigens konsekvenser. Soldaterne er vendt hjem, men kan ikke tilpasse sig hverdagen igen.

Vi ser denne krise i karakteren Kaspar, Max’ ven, som er hjemvendt efter krigen og er den, der lokker Max til at sælge sin sjæl. Instruktør Kasper Holten forklarer, hvordan han fortolker karakterens handlinger: 

"… ’onde’ og ’gode’ mennesker i operaer interesserer mig ikke ret meget. Husker man i stedet, at Kaspar er kommet hjem fra en grusom krig, er det måske mere interessant at se på Kaspar som en dybt traumatiseret mand. En mand, der har mistet sin sjæl, og som på en eller anden måde ikke kan klare at se på uskylden. Han vender hjem, og han kan ikke klare Max’ uskyld. Max er jæger og lever et beskyttet, tilsyneladende lykkeligt liv. Kaspar kan ikke holde ud at se på det, og han må tage det fra Max”

At dø for sit land
Den måde, man fører krig på, har ændret sig i takt med den industrielle og teknologiske udvikling gennem tiden. Men der er også sket forandring fra, at man engang kæmpede for Gud, Konge og Fædreland, hvor det i dag måske kan være sværere at forstå hvilken sag, man kæmper for. Krigene i Irak og Afghanistan har sat spor, både fysisk og psykisk hos de danske soldater, der har været udsendt.

Spørgsmål til diskussion

• Hvad siger de tre billeder om udviklingen af krige gennem tiden?
• Er det smukt og ædelt at dø for sit land?
• Hvad vil du give dit liv for?
• Hvor langt vil du gå for at opnå noget?

“See my scars I don’t wear them on the surface of my skin, like most veterans the deepest scars are within."

Uddrag fra spoken word digt af Brian Fay, krigsveteran

Hør Brian Fay læse hele sit digt her:

Traditionelt er Jægerbruden blevet opsat som en eventyragtig, romantisk fortælling. I Kasper Holtens iscenesættelse er historien blevet nyfortolket i en moderne scenografi, der sprænger rammerne for den tyske højromantik. Operachef Sven Müller forklarer, hvorfor det er vedkommende at se en opera fra 1800 tallet i 2015:

"Jægerbruden er i høj grad en moderne opera. Den skildrer noget så aktuelt som det pres, der lægges på individet i et moderne samfund: Max, som skal skyde og ramme sit mål, ellers får han ikke lov til at gifte sig. Det svarer nærmest til at fortælle sit barn, at hvis ikke det får et 12-tal, så bliver det aldrig til noget. Og så tager Jægerbruden fat om et chokerende nutidigt tema, når det skildrer krigsveteranen Kaspar, som har svært ved at genintegrere sig i samfundet efter sine oplevelser som soldat."

Læs artikler om danske soldater, der er hjemvendt fra krig

Han vil bygge et nyt sprog for krig. 

Det svære begynder først, når man er hjemme fra krigen

Hjem fra krigen – og hvad så?