KGL Lab

KGL Lab —
et teaterlaboratorium under CPH Stage.
Mødested: 8. juni kl. 9.50
i Skuespilhusets foyer.

KGL Lab - Et teaterlaboratorium under CPH STAGE

Kom ind bag murerne og oplev maskørerne arbejde med tre forskellige kunstarter, se hvordan KGL+ laver outreach-arbejde med kunsten i centrum og mærk et elektronisk, pulserende hjerte, der bevæger sig i takt til en balletdansers puls.

Torsdag 8. juni åbner Det Kongelige Teater dørerne for et særligt 'behind-the-scenes' indblik i de forskellige afdelingers arbejde. Du får mulighed for at stille spørgsmål, diskutere og på egen hånd afprøve, nogle af de forskellige håndværk og fag, der er i huset.

KGL Lab foregår i to forskellige spor: En særlig ’behind-the-scenes’-rundvisning og et analyselaboratorium. Du skal som deltager selv vælge, om du vil ledes rundt til forskellige afdelinger, eller om du vil dykke ned i vores analyselaboratorie og arbejde med at udvikle en online publikumsundersøgelse. Få mere information om sporerne neden for. Du vælger spor, når vi mødes til introduktion kl. 09:50 ved den runde bar i Skuespilhusets foyer.

Du kan også allerede nu sikre dig en plads i analyselaboratoriet (spor 2) ved at tilmelde dig her, og vælge hvilket tidspunkt, du ønsker at deltage. Tilmeld dig analyselaboratorium her.

Arrangementet er åbent for alle, men hvis du ønsker en gratis frokost på dagen, skal du tilmelde dig ved linket og medbringe din bekræftelsesmail.

Tilmeld dig den gratis frokost her

Fakta

Arrangør: Det Kongelige Teater

Tidspunkt: Torsdag 8. juni 2017 kl. 10:00-14:00

Mødested: 8. juni kl. 9.50 ved den runde bar i Skuespilhusets foyer.

Arrangementet er gratis og for alle interesseret i scenekunst.

Du kan vælge mellem følgende to spor

1. Rundvisning

Kom rundt i Skuespilhuset og mød en række af de afdelinger, der er med til at få teatermaskineriet til at køre.

Du vil komme forbi følgende afdelinger:

• KGL+ (v. Gunna Winterberg).

• A Suitcase of Methods /Fablab (v. Nina Gram / Mads Høbye)

• Kommunikationsafdelingen (v. Pernille Rasch)

• Ofelia Plads/Rytmisk musik (v. Peter Grønborg)

• Maskørerne (v. Abelone Tholstrup)

• Sponsorafdelingen (v. Andreas Groth Clausen)

• Planlægning, Salg og Strategisk analyse (v. Christina Østerby)

2. Analyselaboratorium

Alle snakker om data. Kom med ind i Det Kongelige Teaters analyselaboratorium. Hør hvordan vi arbejder med publikums feedback på forestillinger, og vær med til at skabe din egen online publikumsundersøgelse, som du kan tage med dig hjem.

• Strategisk Analyse (v. Martin Havn). Analyselab: ”Byg din egen publikumsundersøgelse”

• Planlægning, Salg og Strategisk analyse (v. Christina Østerby)

Du kan allerede nu sikre dig en plads i analyselaboratoriet (spor 2) ved at tilmelde dig her, og vælge hvilket tidspunkt, du ønsker at deltage. Tilmeld dig analyselaboratorium her.

Her kan du læse mere om de enkelte afdelinger

Strategisk analyse

Hvordan kan vi blive klogere på, hvad publikum synes om vores forestillinger? Deltag i analyselaboratoriet på spor 2, hvor vi sammen vil skabe en online publikumssurvey, som du kan tage med dig og bruge til evaluering af egne forestillinger. Herudover kan du høre lidt om, hvordan Det Kongelige Teater selv arbejder med publikums feedback på forestillingerne.

Formatet er åbent, så der er plads til:

• Debat om hvad man kan opnå med publikumsundersøgelser
• Snak om tekniske muligheder og udfordringer
• Afprøvning af forskellige spørgsmål, og diskussion om hvad de hver især kan
• Praktisk opsætning og valg af værktøj og målgruppe
KGL+

Det Kongelige Teaters outreach-afdeling vil vise, hvordan vi arbejder med at inddrage børn og unge i den klassiske scenekunst. Samtidig diskuterer vi, hvordan man skaber projekter og aktiviteter for skoler og lokalområder, med kunsten som absolut centrum.

A Suitcase of Methods /Fablab v. Mads Høbye

Hvordan kan teknologi bruges i mødet mellem kunst og publikum? Vi sætter elektroder på balletdansere og mærker deres puls vibrere i vores hænder. Leg med når vi udforsker relationen mellem kunst og publikum og spørger, hvornår kunsten opleves relevant.

Ofelia Plads og rytmisk musik

I Det Kongelige Teaters huse og på Ofelia Plads præsenterer vi hvert år en lang række forskellige arrangementer, der rækker ud over teatrets egne kunstarter. Tag en snak med os om, hvordan vi åbner vores huse, udnytter vores ledige kapacitet samt om vores erfaringer med samarbejde med andre aktører og brancher.

Kommunikation

Hvad er involverende og sælgende kommunikation? Kom og hør hvordan vi arbejder på at nå ud til flest mulige på flest mulige kanaler med unikt indhold til publikum. Sammen vil vi tage fat i nogle cases og komme med bud på, hvordan de kan kommunikeres. Du er også velkommen til at medbringe egne spørgsmål, udfordringer og cases.

Sponsorafdelingen

Sponsorafdelingen samarbejder med forskere fra Teknoantropologi fra Aalborg Universitet om at undersøge, hvilke andre virksomheder vores brugere interagerer med på div. online medier. Kom og hør hvordan vi bruger den viden i vores arbejde på at involvere erhvervspartnere hos teatret.

Maskørerne

Kom og se maskørerne lave forskellige forvandlinger, der passer til kunstarterne på Det Kongelige Teater. Undervejs fortæller de om processen, om udfordringer og om den aktuelle udvikling, der mærkes i deres fag i øjeblikket.

Planlægning, Salg og Strategisk analyse

Hvordan arbejder vi med strategi og drift på Det Kongelige Teater? Chef for Planlægning, Salg og Strategisk analyse, Christina Østerby, fortæller om vores udfordringer med at fastholde et højt kvalitetsniveau og en stabil drift, samtidig med at vi sikrer konstant udvikling.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til arrangementet er du meget velkommen til at kontakte Nina Gram på nigr@kglteater.dk