Inspirationsmateriale La traviata

Inspirationsmateriale La traviata

Bag om historien

La traviata er operaens version af romanen Kameliadamen, som er en klassiker skrevet i 1848 af Alexandre Dumas. Historien er stadig blandt verdenshistoriens største romantiske værker og har været inspiration til både ballet, opera, skuespil og film.

Kameliadamen er en regulær tåreperser, der handler om den tuberkuloseramte pariserkurtisane Marguerite Gautiers umulige kærlighed til Armand. Hun ofrer sig for sin elskede, men misforstås, forstødes og dør ensom. Og så er den baseret på en virkelig historie. 

Læs handlingsbeskrivelsen her

Læs mere om baggrundshistorien i artiklen Den ædle skøge af professor Hans Hertel. 

 

Romanen Kamelidamen

I kan finde Alexandre Dumas' roman i engelsk og fransk udgave her:
Fransk udgave
Engelsk udgave

Spørgsmål til efterbehandling:

• Hvilke passager fra bogen kan du genkende i operaen?
• Er historien anderledes for dig alt efter, om du læser om den eller ser operaen?
• Hvilke forskelle findes der mellem Violetta i La traviata og romanens hovedperson Marguerite?
• Hvilken virkning har operaens musik på historien?

Kamelidamen på film

Historien om luksusluderen er en klassisker på film. Alle kender blockbusterfilmen Pretty Woman med Julia Roberts og Richard Gere, men vidste du, at det faktisk er den samme historie som La traviata?

Se også Greta Garbo som "Camille" i filmen om Kamelidamen fra 1936

Hvad er kærlighed?

"kærlighed, er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. Kærlighed kan knytte et menneske til et andet: Det gælder i forholdet mellem børn og forældre og i ægteskabelig og/eller erotisk kærlighed. Og kærlighed kan knytte et menneske til en usynlig forestilling som i kærlighed til Gud, fædrelandet, sandheden eller partiet. Kærlighed er på en gang den enkleste og den mest komplicerede af menneskelige indstillinger, som griber ind i hele det øvrige bevidsthedsliv. " (Kilde: Denstoredanske.dk)

Læs på videnskab.dk hvad der sker i hjernen, når vi bliver forelskede: 
Kærligheden er ustyrlig

Se her for mere information, opgaver og litteratur om prostitution før og nu: http://prostitution.e-museum.dk/

Åh jeg dør, jeg dør...

Kvalt, stukket ned, skudt, af tørst, af tuberkulose og af kærlighedskvaler – de dør på stribe i opera.

Opera er en forstørret virkelighed og en kunstform, der sætter fokus på de største øjeblikke i livet – også de tragiske. Hvis der er noget, man ikke gør i opera, så er det at dø naturligt. Her kan dødeligt sårede helte og heltinder synge videre, efter de er blevet hængt eller forgiftet.

Læs mere om operagenren her: Opera for begyndere 

Video og billedgalleri