Født 1974.
Har studeret stunt og kampkunst i Norden, USA og Japan. Har mesterdiplom i teaterfægtning fra International Fencing Coaches Association, hovedfag i teatervidenskab fra Oslo Universitet med speciale i kampscenerne hos Shakespeare og gennemgået Nordisk Scenekampforbunds (NSFS) instruktøruddannelse 1995-2000. Han blev i 2015 også en af de første med titlen Fight Director fra NSFS.
Kristoffer har tidligere medvirket i Ivanhoe (2003), Robin Hood (2013) og Kong Arthur (2016) i Ulvedalene. På Det Kongelige Teater desuden kampkoreograf på Hamlet (2020).
Leder af stuntselskabet Arctic Action AS i Tromsø. Har medvirket i mere end 70 film- og Tv-produktioner som stuntmand og stuntkoordinator samt koreograferet mere end 150 scenekunstproduktioner.
To gange verdensmester i teaterfægtning, i disciplinerne ”Duel Middelalder” og ”Duel åben klasse” (begge 2008) og ”Massekamp Middelalder” i 2012.