Andreas Garfield, født 1976, uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Samme år fik han Reumerts Talentpris for krigsdramaet Hjem kære hjem på Teater Grob. Han har lige siden skrevet dramaer, komedier og børne- og ungdomsforestillinger til en række teatre, og hans stykker har været opført i bl.a. Sverige, Norge og Canada.
Udvalgte teaterstykker:
Hjem kære hjem, Teater Grob (2007)
X-periment, Aalborg Teater (2008)
En plads i mit hjerte, Teater Grob (2008)
Vangså, Odense Teater (2009)
Drømmenes Rige, Det Flydende Teater (2011)
Hvid stolthed, Svalegangen (2011)
4.1 Promille, Mærkværk (2012)
Eksil, Teater Nordkraft (2013)
Elefantmanden, Randers Teater (2014)
Tvind – the musical, Teater V (2017)
T-error (skrevet i samarbejde med Line Mørkeby), Teater Får302 (2018)
Andreas var manuskriptforfatter på novellefilmen Bobby, der fik en Robert i 2010, og han er dertil episodeforfatter på tv-serier, heriblandt Herrens veje (DR, 2018), Når støvet har lagt sig (DR, 2020) og Sneengle (DR/SVT, 2021).
I 2015 modtog han Kjeld-Abell-prisen fra Det Danske Akademi.