Elisabeth Jansson

Mezzosopran

Født i Stockholm. Uddannet ved Richard Strauss Konservatoriet i München, Royal Academy of Music i London og Operaakademiet i København. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2003 som Cherubino i Mozarts Figaros bryllup. Elisabeth Jansson blev en del af Den Kongelige Operas solistensemble i 2005.

På Det Kongelige Teater har hun sunget vigtige mezzosopranroller som titelrollen i Carmen, Octavian i Rosenkavaleren, Rosina i Barberen i Sevilla, Dorabella i Così fan tutte, Caroline Mathilde i Livlægens besøg, Orlofsky i Flagermusen og Donna Elvira i Don Juan.

Elisabeth har desuden været solist ved flere af Europas operahuse, koncertsale og festivaler blandt andet Berliner Philharmonie, Baden Baden Festspiele, Landestheater Salzburg og La Scala i Milano.

Elisabeth Jansson favner flere musikgenrer, hun har for eksempel sunget Cher og Piazolla i Begærets mysterier, hun har sunget Whitney Houston i Vores stemmer og Gershwin og Cole Porter til Det Kongelige Kapels koncerter.

Elisabeth Jansson har ud over en Reumertpris i 2004 også modtaget en lang række andre priser og legater

Hvordan vil du beskrive opera som kunstform?
Opera er den ultimative kunstform, fordi der er så mange ting, der skal til, for at det går op i højere enhed. For en sanger er det også den ultimative udfordring at bruge hele kroppen som instrument uden forstærkning. Jeg tror også, at det er en særlig oplevelse for publikum at opleve sangen uden forstærkning – det bliver meget direkte og nærværende, når man ikke kan gemme sig bag noget.

Det er jo kæmpe følelser, vi formidler, og det er en fantastisk udfordring at formidle dem, uden at det bliver en kliché. Der er så mange discipliner, der skal til, og man bruger hele sit indre og sin sjæl. Men det er en euforisk adrenalinrus, når det lykkes for mig som sanger, og forhåbentlig også for publikum.

Din mest usædvanlige oplevelse på en scene?
Jeg sang rollen som Carmen ved en udendørsforestilling, hvor der var tusindvis af publikummer. Pludselig blev vi uden varsel ramt af en vild storm, hvor det stod ned i stænger, mens jeg var midt i en kærlighedsscene med Don José ovenpå mig – det var en ret speciel oplevelse ...

I hvilken retning skal opera udvikle sig mellem tradition og fornyelse?
Som sanger synes jeg, at det bliver uinteressant kun at lave traditionelle opsætninger. Det er spændende, når instruktøren iscenesætter en opera, så den relaterer sig til vores samtid. Det er gamle værker, der ikke nødvendigvis har en forankring i vores samtid, så man er nødt til at gøre dem relevante. Det lykkes mange gange, men selvfølgelig ikke hver gang, og det vil nok altid dele publikum. Men som kunstner synes jeg, at det er spændende.

Hvad er din favoritopera?
Carmen betyder meget for mig, fordi jeg har lavet den så ofte i mange forskellige opsætninger. Barrie Koskys version har haft en stor indvirkning på mig som person og givet mig en følelse af stor personlig styrke. Jeg ville jo aldrig finde på at opføre mig som Carmen i mit eget liv, men det bliver en form for terapi og er sindssygt spændende at spille en meget stærk kvinde - det kan man godt blive inspireret af i sit eget liv.

Du skal ofte spille mænd – hvordan er det?
Som mezzosopran er der mange roller som unge mænd, og det er virkeligt spændene at arbejde med de partier. Jeg går meget ind i de roller, jeg spiller, så meget at min gamle far engang blev forvirret, da jeg spillede en mand. Jeg arbejder meget på at bevæge mig anderledes, men det skal se naturligt ud og ikke være en karikatur af en mand. Når jeg er på scenen som mand, så føler jeg mig oprigtigt forelsket i den kvinde, jeg spiller overfor. Jeg elsker at lege med min egen seksualitet i kropssproget og udforske forskellige sider af mig selv og opdage nye detaljer og nuancer i teaterrummet. Men jeg føler faktisk ikke, at forskellen på, hvordan mænd og kvinder bevæger sig er så stor her nordpå, for vi er meget groundede som kvinder og klæder os anderledes her i Skandinavien, end de for eksempel gør sydpå.

Hvilken musik lytter du til derhjemme?
Jeg hører næsten aldrig opera og klassisk musik derhjemme mest pop og soul. Da jeg var yngre, havde jeg en drøm om at synge soul ligesom Whitney Houston.