Elisabeth Linton

Elisabeth Linton

Operachef

Elisabeth Linton er operachef på Det Kongelige Teater. Hun kommer fra en stilling som chefdramaturg på Malmö Opera. Hun er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole, og har de sidst 25 år arbejdet som instruktør og dramaturg både i Norden og Europa med både opera, musical og skuespil.

På Det Kongelige Teater har Elisabeth iscenesat skuespillet De tre musketerer i Ulvedalene, og operaerne Under himlen, Nabucco, Eugen Onegin, Momo og tidstyvene, La bohème og Matilda the Musical.

Blandt hendes andre iscenesættelser er Skriftestolen på Den Jyske Opera, som modtog Årets Reumert for bedste opera i 2007, Tristan og Isolde på Den Finske Nationalopera, Don Juan på Stadttheater Bern, Xerxes på Den Ny Opera, Orfeus i underverdenen på Malmö Opera, Evita på Aalborg Teater og Jesus Christ Superstar på Aarhus Teater.