Tenor
Fredrik Bjellsäter er født 1992 i Vallentuna, Stockholm. Fredrik er uddannet ved Operaakademiet 2021. Han har også en bachelor og kandidat i sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blev færdig 2018. Han debuterede på Det Kongelige Teater i rollen som et bud i Trubaduren i 2018.
På Det Kongelige Teater han han sunget roller som Remendado i Carmen, Monostatos i Tryllefløjten, Tobias Ragg i Sweeney Todd, Raoul de Saint-Brioche i Den glade enke 2.0, Spoletta i Tosca, Prolog i Skruen strammes, Goro i Madame Butterfly og Tenor i Don Juans inferno.
Hvad kan opera?
Opera kan trænge ind i og forbi vores mentalitet og psykiske rustning. Den kan ramme på en helt særlig måde, uden at vi som publikum helt ved hvorfor. Opera bearbejder livets største temaer som kærlighed, vrede, sorg og jalousi. Temaer som vi i vores nutidssamfund ofte dækker og skjuler, men som vi alle føler. I opera skjuler vi ingenting. Alt skal ud, og det til noget af det bedste musik, som er skrevet.
Det kan også være sindssygt sjovt og underholdende, alt efter hvilken opera man oplever. Så efter min mening kan opera det hele.
Det mest usædvanlige du har oplevet på en scene?
I opsætningen af La Sonnambula (Søvngængersken) på Opera Hedeland 2016, hvor jeg sang i koret, havde vi en hest på scenen.
Scenen var dækket med sand og mudder som vi "folkemassen" skulle kravle rundt i. Ind kommer greven, meget majestætisk på sin hest og rider rundt, mens han synger sin arie. Hesten går rundt på scenen og løfter pludselig på halen… nu er der hestelort på hele scenen, hvor vi om 2 minutter skal kravle ned. Hvad så?
Mig og en kammerat, som stod på den anden siden af scenen, har en telepatisk lille connection, og vi finder hinandens øjne. Vi går begge to af scenen samtidigt, finder to skovle og begynder, mens vi stadig prøver at være så meget i karakter som vi kan, at skovle hestelort af scenen. Hele tiden bukkende og underdanige i nærheden af den høje herre. En opgave, der ikke stod i kontrakten, men så vidt jeg husker, fik vi en is for besværet…
I hvilken retning skal opera udvikle sig mellem tradition og fornyelse?
Opera skal absolut udvikles på en relevant og forståelig måde. De store temaer er jo tidløse og derfor kan man frit forandre tid, plads og rum for forståelsens og tilgængelighedens skyld.
Samtidig tror jeg det er vigtigt, at man ikke glemmer sine rødder og at man husker, at opera er en ekstremsport allerede i dens nuværende form. Så ikke alt for store spring for hurtigt.
Dog synes jeg, at det er meget vigtigt, at man er opmærksom på de mange begavede, nutidige komponister og instruktører, der findes, og som interesserer sig for opera. At man opmuntrer dem, så der kommer nyt repertoire ind, og skaber et marked for nyskrevet opera.
Hvem er din yndlingssanger?
Der findes så mange fantastiske sangere, som brillerer i så mange genrer. Men hvis jeg skulle vælge en, som altid har været en stor inspiration hvad han end har sunget, så ville det være Nicolai Gedda.
Hvilken er din favoritopera?
Det kommer an på hvilket humør jeg er i. Hvis jeg leder efter underholdning, går jeg ind og ser Barbereren i Sevilla og hvis jeg er i et mere følsomt humør, La bohème eller Tosca.