Jonas Bøgh

Jonas Bøgh

Lysdesigner

Født 1981. Uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2007.

Jonas Bøgh var i perioden 2011-15 en fast del af Det Røde Rum på Det Kongelige Teater. Her designede han bl.a. lys til Det Gode Menneske fra SezuanMetamorfoserKældermennesketSonetter og Macbeth. På Det Kongelige Teaters Store Scene i Skuespilhuset har han desuden designet lyset til Jeppe på Bjerget (2010), Manson (2011), Romeo og Julie (2014-15), Hærværk (2014) og Aladdin (2018). På Det Kongelige Teaters Gamle Scene har han designet lyset til Dansefeber (2021) samt teaterkoncerten Jeg er jo lige her (2021).

 

Blandt hans øvrige forestillinger skal nævnes Nøddeknækkeren (2012) og Come Together (2015) i Tivolis Koncertsal, Høstsonaten (2016) på Göteborgs Stadsteater, HOW (2016) på Rogaland Teater, Beethoven (2016) på Bellevue Teatret. På Aarhus Teater har han skabt lyset til teaterkoncerterne Mozart (2011), Dagen Før (2013), Gasolin (2014), der også spillede på hhv. Aveny-T og Betty Nansen Teatret, samt My Fair Lady (2015), Medea (2017) og West Side Story (2018). Endvidere har han bl.a. designet lyset til Et Vintereventyr (2017) og Festen (2017) på Teater Republique, Orlando (2019) og Le Tartuffe (2020) på Malmö Stadsteater, Leonora Christina (2019), Helligtrekongersaften (2020) og I dit korte liv (2023) alle på Odense Teater. Den korte radioavis (2021) på Bremen Teater, Amadeus (2022) på Helsingborg Stadsteater, Boris Gudunov (2022) på Teatro alla Scala i Milano, Cirkus Summarum (2023) af DR og Muskelsvindfonden.

 

Derudover har han designet lys til orkestre som Kashmir, Saybia, The Savage Rose, MØ, The Minds of 99, Søren Huss, Den Danske Strygekvartet samt Danmark Radios Pigekor.