Kasper Holten

Kasper Holten

Født 1973 i København.

Teaterchef for Det Kongelige Teater siden september 2018. Autodidakt dansk sceneinstruktør.

Kasper har opsat mere end 75 operaer, skuespil og musicals i en række europæiske lande såvel som USA, Rusland, Israel, Australien, Argentina, Kina og Japan. Han har iscenesat på førende scener som Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, Deutsche Oper Berlin, Teatro alla Scala i Milano og Teatro Colon i Buenos Aires. Blandt hans seneste opsætninger har væretWest Side Story på Malmø Opera (2018) og Carmen ved Festspillene i Bregenz (2017-18). Han var fra 2000-2011 operachef på Det Kongelige Teater, og han stod i denne periode i spidsen for åbningen af Operaen på Holmen.  I årene 2003-2006 var han instruktør på den første opsætning af Richard Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater siden 1912. 

Fra 2011-2016 var Kasper operachef på Royal Opera House, Covent Garden Operaen i London. Han har tidligere været medlem af Statens Musikråd, Radio- og tv-nævnet og næstformand for Opera Europa. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

Film og Tv:

JUAN (2011)- en moderne engelsksproget biograf-version af Mozarts opera Don Giovanni.

Adskillige af hans opsætninger er udgivet på DVD.

Bøger:

Forførelsen (2013) om ledelse
En lille bog om opera (2018)

Hæderspriser:

Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, senest i 2006 for Nibelungens Ring. Kasper er Ridder af Dannebrog og i 2011 modtog han medaljen Ingenio et arti af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.