Født 1976
Uddannet bl.a. v.Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater 2004
Lærke debuterede i 2005 og har siden skrevet adskillige skuespil for voksne, børn og unge, samt skrevet kort- og spillefilm. Hun har modtaget Danmarks Filmakademis Robertpris for sin adaptation af sit skuespil Klumpfisken (2014) til filmen af samme navn. Teaterforestillingen Klumpfisken (2008) modtog desuden en Reumert. De seneste stykker hun har skrevet til teater er Til dig fra mig (Det Lille Teater, 2018), Sexpol (Stuk/Grob, 2018) og Lev menneske (Odense Teater, 2017).
Derudover skriver Lærke til readings, oversætter og bearbejder dramatik, samt underviser. Hun er oversat til engelsk og russisk og har adskillige manuskriptudgivelser bag sig.
Film og TV:
Lærke har skrevet filmene Sankt Bernhard Syndikatet (2018) og Klumpfisken (2014).
Hæderspriser:
I 2018 fik Lærke prisen for Best script ved Tribeca Film Festival for manuskriptet til Sankt Bernhard Syndikatet, og i 2017 blev hun nomineret til en Reumert som Årets dramatiker for manuskriptet til forestillingen Lev menneske.