Louise Brolin Thomsen

Louise Brolin Thomsen

Korleder

Født 1987. Uddannet klassisk korleder, pianist og sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016 og bachelor i musikpædagogik.

Louise har medvirket i flere midtjyske amatørteaterforestillinger og revyer i mange forskellige funktioner, bl.a. som kapelmester, instruktør, korleder, syerske, rekvisittør, sanger og skuespiller og senest som kampstatist i Narnia på Aarhus Teater og i Det Kongelige Teaters Røde Orm ved Moesgaard i 2017.

I december 2018 stod Louise i spidsen, musikalsk, for et 350-mand stort Luciaoptog i Aarhus Midtby, og i år optræder hun for 5. gang som beauty-shop-syngende stewardesse og maskot ved Classic Race Aarhus. Louise er klassisk sopran og organist i flere kirker, og er ud over at være korleder også medvirkende sanger i Kong Arthur.