Baryton
Født og opvokset i København. Debuterede på Det Kgl. Teater i 1997 i Prinsesse Dajli’.
Palle Knudsen er uddannet på Operaakademiet i 1998, startede i Københavns drengekor, da han var 9 år. Er bankuddannet med FinansDiplomstudiet og en gedigen gør-det-selv mand, der kaster sig over hvad som helst med sin rundsav.
Hvorfor opera?
For mig er opera den ultimative kunstform, der forener sang, musik og teater. Den kan nydes til en god bøf eller i hovedtelefonerne iført gummihandsker og gulvskrubbe, men allerhelst i teatret - live - hvor alt kan ske. Der hvor man oplever det råt og uforstærket/akustisk. Ikke to aftener er ens, men har hvert sit udtryk hvor intentioner, følelser, impulser, fraseringer og samspil mellem sangere, musikere og dirigent. Livet leves i nuet og det gør operaen også.
Kan du stedfæste din passion for opera?
De sidste 20 år af min karriere har ført mig fra Operaen i Hanoi til Philharmonien i Skt. Petersborg, fra New York til Paris og fra Grønland til Royal Albert Hall i London og Arena di Verona, samt utallige andre skønne Operahuse og koncertsale udenfor Danmarks grænser, men mit hjerte brænder allermest for Det Kgl. Teater. Med forestillinger som La bohéme med Anna Netrebko, eller en helt igennem improviseret Barberen i Sevilla, opført som teatersport. Eller en Julius Cæsar hvor publikum lå i soveposer udenfor billetkontoret, for at få blot en enkelt af de sidste 25 billetter. Blot et udpluk af de fantastiske oplevelser Det Kgl. Teater har givet mig, men allermest sit publikum.
Tre milepæle i dit operaliv?
Skal jeg nævne tre vigtige roller i mit Operaliv bliver det nødt til at være Papageno i Tryllefløjten, som jeg har nydt hvert et sekund af. Energi, umiddelbarhed, uspoleret renhed og naivitet i sin mest positive form.
Pèlléas i Pèlléas ét Mélisande var en lang rejse i et, for mig, helt nyt univers af tre timers fantastisk musik og stemning uden egentlig puls, i en dysfunktionel familie, som overtager én 24 timer i døgnet, når værket endeligt har sneget sig ind under huden. Jeg har haft glæden af at synge denne rolle i både København og London.
Don Giovanni skal jeg synge i min 6. produktion i Tel Aviv i 2018 og er selvfølgelig i top 3. Med sine næsten utallige vinklinger af hovedfiguren og de karakteristiske roller rundt om, skaber denne historie/legende sammen med Mozarts fantastiske musik en klassiker udover det sædvanlige, som hverken styres af tid eller sted.
Hvor ser du opera i dag?
Operaen i det 21. århundrede, bør ligesom enhver anden kunstform ha’ fingeren på pulsen og være nærværende i forhold til det samfund, vi lever i. Enhver nytænkning og udvikling skal modtages med kyshånd, uden at gå på kompromis med sin rene form i forhold til samspillet mellem sang, musik og teater i sin akustiske form. Disse tre udtryksformer forældes aldrig, så længe de er nærværende.
De bedste sangere er?
Af favoritsangere kan jeg ikke undgå at nævne Luciano Pavarotti og Mirella Freni. To eminente sangere jeg aldrig bliver træt af. Og skal vi snige en enkelt ind på trediepladsen må det være Tony Bennett med et nærvær og en råhed i stemmen, som enhver klassisk sanger vil give sin højre hånd for.
Hvilken er din yndlingsopera?
La bohème var den første opera jeg så og den vil altid ha’ en helt speciel stjerne på min operahimmel.