Rikke Juellund
Født 1968
Uddannet v. Statens Teaterskole (nu Den Danske Scenekunstskole) i 1995.
Rikke har skabt scenografi og kostumer til en lang række forestillinger i stort set alle genrer og formater: moderne dans, klassisk ballet, opera, musikteater, musicals, stand-up, nyskrevet og klassisk teater for både børn og voksne, både nationalt og internationalt.
Hun har skabt scenografi og kostumer til Det Kongelige Teater fra 1997 i en lang række produktioner for både Operaen, Skuespillet og Balletten. I denne sæson er hun på Operaen aktuel med scenografien til Figaros Bryllup, og med scenografi og kostumer til Barberen i Sevilla i en genopsætning fra 2018.