Bas
Født i Horsens i 1957. Debut som operasolist i 1985 på Det Kgl. Teater som Papageno i Tryllefløjten. Har siden været fastansat på teatret.
Uddannet på Aarhus Universitet, Det Jydske Musikkonservatorium og Operaakademiet med
eksamen i 1986.
Hvorfor opera?
At sidde i et rum, der er skabt til det formål at opleve opera er unikt. iPhonen er på lydløs - laptoppen ligger i tasken ude i garderoben - larmen fra de digitale head-phones erstattes af lyd skabt af levende mennesker lige nu. En analog rejse ind i fantasiens og de store følelsers verden - båret af en europæisk kultur skabt over århundreder er i gang.
2-3 timers pusterum med mulighed for fordybelse, reflektion og audiovisual nydelse. Historier om konger, alfer, ludere, guder, mordere og forsvundne børn - ja alt det vi er rundet af fortælles i billeder, musik og sang. Derfor opera!
Vigtige nedslag i mit operaliv?
I 1989 fik jeg min internationale debut som Figaro i Mozarts opera Figaros bryllup på Volksoper i Wien. Hårdt og vidunderligt at møde den centraleuropæiske arbejdsmoral. Alt kunne og skulle hele tiden blive bedre. Der stod altid sangere i kø klar til at overtage min rolle. Prøvetidsregler og fritid var ikke eksisterende. Jeg lærte så meget, som jeg stadig i dag bruger i mit arbejde.
I 1996 kom jeg på afbud med i den legendariske produktion af Alban Bergs Lulu, der blev opført i Ridehuset på Christiansborg. Det blev et vendepunkt i min karriere, for produktionen havde stor international bevågenhed. Jeg blev derfor inviteret til en forsyngning for Barenboim på Staatsoper Berlin. I otte sæsoner var jeg gæstesolist i huset på Unter den Linden. Jeg medvirkede i operaer som f.eks Næsen af Sjostakowitj, Von Heute auf Morgen af Schönberg, Elektra af Strauss og selvfølgelig igen i Lulu.
Det var derfor oplagt, at Lulu blev den forestilling som jeg i 2010 fejerede mit 25 års jubilæum som operasolist på Det Kongelige Teater i. Det blev en forrygende oplevelse og mest af alt en oplagt mulighed til at sige tak til publikum for al den tid sammen. Uden publikum - ingen opera. Vi er til for dem. Opera er, når det lykkes, et samspil mellem scene, grav og sal. Det er den symbiose, der berettiger vores eksistens.
I 2016 var jeg med til at uropføre Thomas Ades’s The Exterminating Angel på Salzburger Festspiele. En fantastisk opera, der er en co-produktion med Covent Garden, London og Metropolian Opera, New York og
Det Kongelige Teater.
Min yndlingsopera?
Hvis jeg kun må sige én - så må det blive Ringen af Wagner, som jeg var så heldig at være Alberich i, da vi opførte den samlet i sæson 2005/2006 på Operaen.
Læs mere om Sten Byriel