Thomas Corneliussen

Thomas Corneliussen

Instruktør

Født 1972, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2001.

Har på Det Kongelige Teater som instruktør tidligere iscenesat Human afvikling(2014, 2016). Har desuden på Det Kongelige Teater som skuespiller medvirket i Røverne, Nationens børn, Come on Bangladesh (2004, 2005, 2006).

Instruktør i og medstifter af Stages of Science, der arbejder i krydsfeltet mellem scenekunst, videnskab og formidling. Udviklingen af Human afvikling, der i 2014 blev fremført en gang på Gamle Scene på Det Kongelige Teater blev til Christian Sønderby Jepsens Bodil- og Robertnominerede dokumentarfilm Naturens uorden (2015). Human afvikling 2.0 blev spillet i Skuespilhuset i 2016 i et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Stages of Science. 

Andre opgaver

Chappers rumrejse, Teater Vestvolden (2015-2017), 100% fremmed, Københavns internationale teater (2016), Evolution, Baggårdsteatret/SDU (2011-2013), Kære Osama, FÅR302/Mungo Park (2010-2011).

Grundlagde teatergruppen Flyvende grise i 1999, hvor han medvirkede i forestillingerne Filth (2001), Kærlighed (2004) Mars (2006), Historien om alt (2010), Mørke (2012), S/H (2013), Fremtiden (2014), HJÆLP! (2015).

Tildelt Reumerts talentpris 2002 for Flyvende grises Filth. Vandt sammen med Flyvende grise Reumertprisen for årets store, lille forestilling 2010 for Historien om alt.