Corpus Special:

Åben prøve på It Finishes when It Finishes

Kom med til åben prøve og oplev skabelsen af vores nye, magiske forestilling.

Torsdag d. 22. marts kl 17-19 åbner vi for første gange op for publikum til vores nye forestilling 'It Finishes When It Finishes'.
Koreografen Ioannis Mandafounis guider publikum og danserne gennem den åbne prøve, og vi viser her første smagsprøve af hvordan, han har arbejdet med danserne i samspil med tryllekunst og spirituel etiopisk musik.

Læs mere om forestillingen her 

I er inviteret til at kigge på, høre med og ikke mindst spørge ind for at komme tættere det kreative arbejde i at skabe en danseforestilling.

Den åbne prøve er gratis efter 'først til mølle'-princippet.
Dørene åbner kl 16.30

Vores billige bar har åbent, så man kan købe drikkevarer undervejs.

Vel mødt!


Forventet varighed: 2 time(r)

uden pause



22.03.2018

Hvad er Corpus?

Corpus er et aktuelt dansekompagni og en autonom del af Den Kongelige Ballet. Vores ambition er at være med til at forme dansens fremtid ved at præsentere forestillinger og events, der har fysiske potentialer i fokus. Besøg os i A-salen bag Gamle Scene - et åbenhjertigt rum for de nysgerrige, hvor oplevelsen er din, baren er billig, og du er varmt velkommen!

Læs mere om Corpus her ...