Corpus Unika - We Like We

Corpus Unika

We Like We

Koncert

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

'We like We' består af Katrine Grarup Elbo (violin), Josefine Opsahl
(cello), Katinka Fogh Vindelev (vokal) og Sara Nigard Rosendal (slagtøj) og
blev dannet i 2012 i København.

Alle medlemmer er klassisk uddannede, men deler et ønske om at
udforske, eksperimentere, improvisere og forme deres egen lyd. 'We Like We'
bruger deres klassiske baggrund til, kombineret med elektronisk effektuering og
legende improvisation, at skabe musik, der bevæger sig uden for rubriceringer
og gængse genrebetegnelser. Musikken er drevet af intuition og en legesyg
blanding af deres instrumenter. Det er skævt, modigt og absolut
forførende...

'We Like We' har spillet på anerkendte internationale festivaler
som Roskilde Festival (DK), Fusion Festival (DE), Click Festival (DK ), Aarhus
Jazz Festival (DK), Dias Nordicos (ES) og Classical NEXT (NL) samt diverse
spillesteder i Danmark og Europa og kommer nu ind i maven på Det Kongelige
Teater, A-salen, til en intim og fortryllende koncert. De har derudover fået
mange stjerner kastet efter sig for deres debut album 'a new Age of
Sensibility'.

Fundamentet og trangen til at forsøge at genopfinde sin kunst er
en fællesnævner for Corpus og We Like We, derfor skal de selvfølelig fylde
A-salen med deres unikke lyd.


uden pause



09.09.2016

Hvad er Corpus Unika?

Corpus Unika, udspringer fra en ide om at vores hjemmescene, A-salen, skal være et sted hvor mange forskellige typer aftener skal kunne opleves.

Håbet med disse aftener er at byde jer og de medvirkende på nogle særligt varierede oplevelser. Disse aftener er enten kurateret af os selv eller i samarbejde med kunstnere, som vi er inspirerede af.

Corpus Unika har tidligere budt på koncerter, film, danse improvisations visninger, en 24 timers forestilling for at nævne et par stykker.

Corpus Unika har den præmis at den skal kunne kreeres på meget kort tid og skal kun opleves en gang.

Læs mere om Corpus her ...