Corpus + Kloborg = Nostos
...eller It's all Greek to me

En odysse for syv biler, seks dansere, en parkeringskælder - og publikum. Koreograf Sebastian Kloborg har skabt en benzindrevet, stedspecifik forestilling for Corpus med inspiration fra et af verdens mest berømte road trips, Odysseen, og dykker med Nostos ned i følelsen af at rejse, det at komme hjem og det, som tiden gør ved os, når vi rejser.

Nostos …eller It’s all Greek to me undersøger rejsen i en nutidig sammenhæng og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi transporterer os, og hvad det gør ved os - dette ved at stille skarpt på vores brug af biler og vores afhængighed af dem. “Vi er så vant til bilens tilstedeværelse og dens selvfølgelighed, at vi slet ikke sanser, hvor meget vi ændres i dens nærvær, og hvor meget den ændrer verden omkring os”, fortæller koreograf Sebastian Kloborg.

Nostos kører kun en enkelt hæsblæsende weekend med 7 forestillinger på 3 dage. Mødested for publikum er i Skuespilhusets foyer – herefter går rejsen under jorden og ned i parkeringskælderen under Kvæsthusmolen, hvor scenen er 25 meter bred og 140 meter lang…

Nostos er et græsk ord for den følelse, man får, når man er kommet hjem fra en lang rejse.

Holdet bag Nostos

Instruktør: Sebastian Kloborg
Koreografi: Sebastian Kloborg i samarbejde med danserne
Dansere: Zoé Bernabéu, Marco Herlev Høst, Nastia Ivanova, Hazuki Kojima, Pierre Piton, Alexander Stæger
Scenograf og kostumedesigner: Christian Albrechtsen
Kostumier: Rikke Korfix
Scenograf- og koreografassistent: Ditte Bertelsen
Proces- og organisationsudvikler: Marie Haugsted Mors
Kunstnerisk leder, Corpus: Tim Matiakis
Kreativ producent, Corpus: Eva Steen Nordhagen
Teknisk leder, Corpus: Kasper Riisberg
Assistent, Corpus: Dominyka Skarbaliute
Grafisk designer, Corpus: Benjamin Graahede / No 22


Tak til Audi Danmark for scenografi til Nostos.

Tak til Jeudan for at stille Jeudan Parkering til rådighed for Nostos.


Forventet varighed: 1 time(r)

uden pause



06.10.2017 - 08.10.2017

Tak til Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde – OJD, der bidrager til udviklingen af Den Kongelige Ballet med en særlig fondsdonation til Corpus.

Tak til Augustinus Fonden for deres støtte til Corpus´ produktioner. 

Tak til Bikubenfonden for deres støtte til udviklingen af Corpus.

Hvad er Corpus?

Corpus er et aktuelt dansekompagni og en autonom del af Den Kongelige Ballet. Vores ambition er at være med til at forme dansens fremtid ved at præsentere forestillinger og events, der har fysiske potentialer i fokus. Besøg os i A-salen bag Gamle Scene - et åbenhjertigt rum for de nysgerrige, hvor oplevelsen er din, baren er billig, og du er varmt velkommen!

Læs mere om Corpus her ...

 

Se billedgalleri