Røde Orm (Ulvedalene)

Storslået vikinge-eventyr for hele familien

Premiere i Dyrehaven 23. maj

Flere end 40.000 har allerede sikret sig billet

Sommeren 2018 går det løs i Ulvedalene i Dyrehaven, når det storslåede vikinge-eventyr Røde Orm får premiere på sjælland. 

I et unikt samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017 havde Røde Orm urpremiere på Moesgaard Museum i maj 2017. I sommeren 2018 kommer vikinge-eventyret til Ulvedalene i Dyrehaven, så endnu flere får mulighed for at opleve den storslåede forestilling.

Røde Orm er en bearbejdelse af Frans G. Bengtssons verdenskendte roman af samme navn. I en eventyrlig og heroisk fortælling følger vi den unge vikingehøvding Røde Orm, der hvirvles ind i religiøse og verdslige magtkampe. Han når både at blive en af den danske Kong Haralds mest trofaste støtter - og tronarvingen Sven Tveskægs værste fjende. Midt i et virvar af magtkampe og syngende sværd tvinges den modige Orm til at satse liv og lemmer i elskovsfuld kærlighed til kongedatteren. Orm er både en kløgtig, snarrådig høvding og en stærk kriger, der ikke står i vejen for et godt slagsmål.

Vikinge-eposset er fortællingen om mænd med stort M, der slås, smadrer, drikker og ler, bagstræberiske magtkampe og ubrydeligt sammenhold fuld af humoristisk mandehørm, der leder tankerne hen på filmdramaer som Ringenes Herre og Game of Thrones.

100.000 publikummer får mulighed for at opleve forestillingen.

Anbefales fra 7 år.

Rundvisning før Røde Orm i Ulvedalene
Få en introduktion bag scenetæppet, og oplev stemningen i kulissen, lige inden det går løs på scenen. Rundvisningen koster 80 kr. Læs mere om rundvisningen her.

kr. 125 kr.-575 kr.


Forventet varighed: 2 time(r) og 30 minutter

inkl. en pause



ULVEDALENE

Ulvedalene

23.05.2018 - 30.06.2018

Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen

Scenografi: Eilev Skinnarmo

Kostumedesign: Maria Gyllenhoff

Lysdesign: Thorsten Dahn

Dramatiker: Henrik Szklany

Koreografi: Tine Salling

Kampkoreografi: Søren Poppel

Køb program til Røde Orm

BESTIL PROGRAM

Ekstramateriale

Vil du vide mere om Røde Orm? Så læs om baggrundshistorien Røde Orm af Frans G. Bengtsson, der ligger til grund for forestillingen, og se persongalleriet med billeder af karaktererne, der medvirker i Røde Orm.

Dyk ned i ekstramaterialet om sommerens teater-brag i Dyrehaven!

Se mere her

Galleri

Pressen skrev

Voldsomt veloplagt teater

Det er voldsomt veloplagt teater, skrevet, sat op og spillet med et herligt og genrekærligt overskud. Sikke vidunderlige skældsord, rene svovlbyger, mest fra de nedre regioner udvider kraftigt vort ellers velforsynede ordforråd - og sikken scenografi, sikke kostumer. 
/ Nordjyske Stiftstidende, maj 2017

Underholdning af høj klasse

Underholdning af ganske høj klasse; masser af fine onelinere. Og så er der levende heste med. Pruhhh. Som gamle Lorry Feilberg vistnok sagde: Det skal være festligt, folkeligt og fornøjeligt. Og det er det på Moesgaard ved det blå hav under den høje himmel.
/ Politiken, maj 2017

Nordjyske Stiftstidende

Politiken

Mad og drikke til Røde Orm

Du kan medbringe egen mad og drikke i skoven, men det er også muligt at spise inden forestillingen i restaurant Piil & Co, eller forudbestille en lækker picnickurv.

Piil & Co Teatermenu

Teatermenuen består af forret, hovedret og dessert og inkluderer øl, sodavand, øko limonader og Dyrehavens bedste teatervine samt øko kaffe & the.

Du kan vælge mellem 3 forretter og 3 hovedretter når du bestiller. Til dessert serveres rokkedyse jordbær med jernurt og hvid chokolade.

Pris: Voksne kr. 695,- | Børn under 18 år kr. 400,-

KØB TEATERMENU

Piil & Co picnic kurv

Picnickurven findes i to varianter og indeholder, ud over en lækker menu, salt&peber, servietter, bestik, tandstikker og et stort fleece tæppe 140x200 cm til en værdi på 100,- kr.

I Teaterbaren kan der tilvælges drikkevarer, der er både øl & mjød og gode vine hvor du kan vælge ml. Pinot Grigio, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Cabernet, Zinfandel, Provence Rose, Nebbiolo som Brunello, Mousserende eller Champagne samt økologiske limonader, varme drikke og naturligvis kildevand og klassiske sodavand og popkorn mm.

Pris: kr. 245,-

KØB PICNICKURV

Praktisk info

Vejr

Se lokalvejrudsigt fra DMI her.

Find vej

Parkering

Du har mulighed for at parkere ved Klampenborg station eller på Bakkens parkeringsplads mod betaling. Du vil have ca. 30 minutters gågang til Dyrehaven.

Kørsel for gangbesværede og handicappede

Til dig med enten gangbesvær eller et handicap, tilbyder Det Kongelige Teater transport til og fra Ulvedalene. En billet til transport skal købes på forhånd. Du vælger et afgangssted neden for. Afgang kan ske fra enten Lyngby Rådhus (lige ved Lyngby St) eller fra Fortunen. Når du køber en billet, vil den automatisk også gælde retur efter forestillingen.  Da der er et begrænset antal pladser pr. afgang, er en ledsager er kun tilladt, hvis du som gangbesværet eller handicappet ikke kan tage turen på egen hånd. Som handicappet skal du være opmærksom på, at du i købsflowet skal vælge om du er i besiddelse af en alm. kørestol eller en elkørestol. Som gangbesværet er det tilladt at medbringe en rollator. Dette skal ikke oplyses på forhånd.

Prisen er 75 kr. pr. person, ekskl. serviceomkostninger (også for ledsagere). Med i prisen får du et gratis forestillingsprogram som uddeles i forbindelse med kørslen på dagen. OBS: Det er ikke tilladt at køre ind i Dyrehaven med egen bil eller uden tilladelse. Dette kan udløse en bøde. 

Afgang fra Lyngby Rådhus:

KØB BILLET

Afgang fra Fortunen:

KØB BILLET

Afgang – Kun retur fra Dyrehaven:

KØB BILLET

Aflysnings- og bytteregler

Du får refunderet billetprisen, hvis aflysningen sker inden påbegyndelsen af første pause. Hvis aflysningen sker efter påbegyndelsen af første pause, får du ikke refunderet din billet. Læs mere på kglteater.dk/aflysning

Billetter til teatrets udendørsforestillinger kan alene byttes til samme forestilling og alene til en anden dag, hvis der er ledige pladser. Ombytningen skal ske senest 3 hverdage før forestillingen og kan alene ske på telefon i billetcenterets åbningstid. Ombytningen kan ikke ske via brev eller e-mail. Ved ombytning betales en serviceomkostning på 15 kr. per ny billet (serviceomkostning opkræves dog ikke, hvis du er sæsonkortholder).

Glemte sager

Glemte sager kan afhentes i receptionen ved sceneindgangen i Skuespilhuset, Sankt Annæ plads 38, dagen efter forestillingen.

Særlig info for sæson- og teaterkort-holdere

Vær opmærksom på, at vi i Ulvedalene desværre ikke kan tilbyde dig adgang til dine gratis drikkevarer og 10% rabat på mad og drikke.

Med sæsonkort til fast eller valgfri serie kan du bestille et gratis program til Røde Orm her på hjemmesiden. Som teaterkortholder er det muligt at købe forestillingsprogrammet til reduceret pris. Efter bestilling modtager du en mail med en programkupon, som du skal medbringe i Ulvedalene og fremvise for at få udleveret programmet hos kontrollørerne. 

Se flere muligheder for aktiviteter i Dyrehaven før forestillingen på bakken.dk

Dit kongelige rabatkort







Køb et Teaterkort og få 10% rabat på dine billetter, 4 gratis drikkevarer og en lang række andre fordele.

Læs mere om Teaterkortet her