Det er fire handlingsmættede dage, der udspiller sig for øjnene af os i Romeo og Julie. På blot fire dage i april forandrer livet sig for såvel Romeo og Julie som for resten af Veronas borgere. På fire dage når Romeo og Julie at forelske sig hovedkulds og fuldstændigt i hinanden, at gifte sig, at opleve en kortvarig lykke sammen, inden de tager den skæbnesvangre beslutning. For deres kærlighed er næsten dødsdømt på forhånd. Julies familie, slægten Capulet, og Romeos familie, slægten Montague, har ligget i strid med hinanden, så længe nogen kan huske. Men hvad der har startet striden, synes de derimod næsten at have glemt. Hadet og fjendskabet ligger og ulmer lige under overfladen, og blot ved en enkelt gnist kan det bryde ud i lys lue…

Da William Shakespeare (1546-1616) omkring 1595 skrev sin berømte tragedie Romeo og Julie, var han næppe klar over, hvilket hit han havde skabt. Nok var tragedien også i hans egen levetid et af hans mest populære stykker. Men at historien om de to skæbneramte elskende i eftertiden skulle få en så central placering i litteraturen, på scenen, på film, i musik og ikke mindst i vores almene bevidsthed, har Shakespeare nok ikke anet. Romeo og Julie er stadig i dag synonymet for den ungdommelige, lidenskabelige kærlighed. De repræsenterer den rendyrkede kærlighed. Måske netop derfor virker historien stadigvæk på os – mere end 400 år efter at Shakespeare skrev sine ord i blankvers.

Men hvad er kærlighed? I Shakespeares tid var dette spørgsmål ikke mindst aktuelt. Mennesket var på mange måder fanget imellem kirkens kyske forhold til kærlighed og lidenskab - og individets krav og behov for samme. Kærlighed og sex hørte kun til i ægteskabet. Og her var formålet udelukkende at sikre den kommende generation – dvs. at få børn. Alt andet anså kirken for syndigt.

Slægten var en anden magtfuld autoritet i forhold til kærlighed og ikke mindst ægteskab. Det var slægten og forældrene, der afgjorde, hvem man skulle giftes med. Ægteskabet var en strategisk måde for familien at øge sin magt og velstand på, og ægteskab havde derfor meget lidt med kærlighed og lidenskab at gøre.

Samtidigt strømmede renæssancens nye tanker ind over Europa. Individet var ikke længere blot en forlængelse af slægten – mennesket var et selvstændigt individ. Og som selvstændigt individ havde man også krav på sit eget følelsesliv.

Det var på mange måder en opbrudstid.  De gamle autoriteter, kirken og slægten, mistede langsomt deres greb, men der stod ingen ny autoritet klar til at overtage der, hvor de gamle slap. Måske netop derfor blev denne tidsepoke også kendetegnet ved en splittelse i virvaret af værdier og moralske meninger om menneskets følelsesliv og seksualitet.

Denne splittelse oplever man også i Shakespeares Romeo og Julie. Romeo og Julie vælger at gifte sig med hinanden på trods af familiernes fejde. Deres ægteskab er styret af forelskelse, hvilket står i kontrast til det ægteskab med Grev Paris, som Julies forældre forsøger at stable på benene

Og hvad er kærlighed så i dag? Der er ingen tvivl om, at rammerne omkring kærligheden er anderledes, idet det vestlige samfunds normer er friere end på Shakespeares tid. Alligevel er kærligheden stadig svær at få hold på. Vi kan veje og måle alting, og livet er afsøgt ud i mindste detalje, men kærligheden er en subjektiv oplevelse. Den er impulsiv og irrationel. Følelserne tager over fra fornuften, og forelskelsen kan være så stormfuld, at man mister grebet om sig selv. 

Definition af kærlighed
Ordet kærlighed er hentet fra den romerske gud Amor, også kaldet Cupido, og den græske gud Eros, som var søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares. Kærlighed er et ord for følelser, der strækker sig fra overfladiske og kortvarige sympatier til dybe og varige relationer. 

Det siger bibelen om kærlighed:

(v4) Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. (v5) Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. (v6) Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. (v7) Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. 

Kilde: Første korintherbrev kapitel 13, vers 4-7. (www.bibelselskabet.dk)

Det siger videnskaben om kærlighed: (video på engelsk)

Læs også: Kærligheden er ustyrlig

Romeo
Ved ballettens start er Romeo slet ikke interesseret i Julie, men derimod i Julies kusine Rosalinde. Måske er han mere forelsket i selve forelskelsen. Det er også for at møde Rosalinde, at Romeo i maskering ankommer til familien Capulets bal. Her ser han for første gang rigtigt Julie, og derefter er han fortabt.

Julie
Julie er en ung pige på omkring 13 år. Ved historiens begyndelse fremstår hun som en umoden pige, der lader sig indordne under familiens ønsker. Men ved mødet med Romeo møder hun kærligheden og dermed også den konflikt, som denne kærlighed straks befinder sig i. For Julies familie har helt andre planer for hende. Hun må vokse sig stærk for at følge sin egen vej og ikke den vej, som familien har valgt for hende. På trods af familiens ønsker gifter hun sig i hemmelighed med Romeo.

Fru Capulet
Julies mor ønsker at bortgifte Julie til grev Paris, som vil være et godt parti for familien. I Neumeiers ballet bliver Fru Capulet modsætningen til Romeo og Julie. Hun repræsenterer den strenge og følelseskolde tvang – familiens magt over individet og kærligheden. 

Tybalt
Tybalt er Julies fætter og en værre slagsbror. Han søger konflikterne, og striden mellem familierne passer ham fint. Ved det mindste optræk til slagsmål imellem slægterne står Tybalt i forreste række. 

Mercutio
Mercutio er Romeos ven, som nyder det ubekymrede liv med fester og piger. Da Mercutio i et slagsmål dræbes af Tybalt, må Romeo vælge side. Han må hævne sin ven. Men ved at dræbe Tybalt umuliggør Romeo dermed også nogensinde at kunne få forældrenes accept af sit og Julies ægteskab. 

Broder Lorenzo
Broder Lorenzo er franciskanermunk og rådgiver både for Romeo og Julie. Lorenzo går med til at vie de to unge i al hemmelighed, fordi han kan se, at deres kærlighed til hinanden er ægte. Samtidig har han et håb om, at ægteskabet vil skabe fred mellem de stridende familier. Men alt går galt, og Lorenzo må nu forsøge at hjælpe det elskende par og forhindre Julies giftemål med grev Paris og Romeos forvisning. 

I Shakespeares skuespil opstår tragedien ofte som følge af misforståelser og stridigheder mellem mennesker. I Romeo og Julie går det hele frygteligt galt, fordi beskeden om, at Julie ikke er død men kun midlertidigt bedøvet, aldrig når frem til Romeo. Den fatale konsekvens er, at han tager gift, lige inden Julie vågner - hvilket som bekendt resulterer i, at hun også begår selvmord.

Tragedie er oprindeligt knyttet til det antikke græske teater med Aischylos, Sofokles og Euripides i 400-årene f.Kr. som forfattere til de betydeligste bevarede tekster. Aristoteles har sin Poetikken præcist beskrevet tragediens formkrav og effekter.

Kilde: Gyldendals Teaterleksikon

William Shakespeare (1546-1616) skrev tragedien om Romeo og Julie omkring 1595. Ligesom det oftest gjorde sig gældende for Shakespeares skuespil, hentede han sin inspiration fra en anden forfatter, i dette tilfælde bl.a. fra forfatteren Arthur Brookes fortælling om Romeus og Juliet fra omkring 1562. Men Shakespeare gjorde som sædvanlig historien til sin egen. Og personerne og plottet fik tilført dybde.

Hent artikel om Shakespeare her

Læs mere om Shakespeare (på engelsk):

William Shakespeare

Shakespeare's life and times 

Adskillige af William Shakespeares skuespil er gennem tiderne blevet omsat til ballet. Men det Shakespeare-værk, der uden sammenligning har inspireret mest i ballettens verden, er Romeo og Julie. Der findes mange forskellige versioner af Romeo og Julie som ballet. Den iscensættelse, I skal se på Det Kongelige Teater, er koreografen John Neumeiers opsætning med musik af Sergej Prokofjev.

Sergej Prokofjev (1891-1953) skrev i 1936 musikken til balletten, der bygger på Shakespeares historie om Romeo og Julie. Efter store problemer med teaterledelsen og det russiske, kommunistiske styre blev baletten endelig opført i Brno, Tjekkoslovakiet d. 30. december 1938, med koreografi af Leonid Lavrovskij. Siden hen er Prokofjevs musik blevet brugt i mange forskellige udgaver af Romeo og Julie. 

Bliv klog på Prokofjevs musik. Hør musikere fra Det Kongelige Kapel fortælle om musikken og om at spille den.

John Neumeier er en amerikansk balletdanser og koreograf. Han er mangeårig leder af Hamburg Ballet, og har derudover skabt forestillinger til ballet-metropoler som Stuttgart og København. Han skabte som koreograf sin egen udgave af Romeo og Julie i 1971. Balletten er siden hen blevet danset af mange kompagnier, deriblandt Den Kongelige Ballet i København, hvor balletten efterhånden anses for at være en af „klassikerne“.

I min udgave af Romeo og Julie har det været vigtigt for mig at udtænke en form for realistisk motivationsskema for de medvirkende – hvordan deres roller skal være, hvordan de opfører sig i en given situation, hvorfor og hvorledes de reagerer, som de gør – og at gøre dette forståeligt uden ord, men ved hjælp af synlige situationer. Det er en fremgangsmåde, som man også anvender inden for skuespil og opera. Derudover har jeg forsøgt at formulere figurernes bevæggrunde i ren dans: hver bevægelse skal have en psykologisk begrundelse. Det interessante ved balletten som kunstart er, at man egentlig kun kan tale i nutid. Man kan ikke – hvor ekspressiv man end er – sige: ”I går gjorde jeg det og det.” 

Koreograf John Neumeier

Hvad er en pas de deux…? Ballettens udtryk kan virke fremmede, fordi de fleste udtryk er hentet fra fransk. Det samme er også termen pas de deux. Pas de deux betyder dans for to – det er altså to personer, der danser sammen. Derfor findes der også pas de trois, dvs. dans for tre, og så videre. Pas de deuxerne har oftest en helt central placering i opbygningen af en ballet. I en ballet som Romeo og Julie, som handler om kærligheden mellem to mennesker, bliver pas de deuxen det naturlige sted, hvor denne kærlighed kan slå ud i lys lue. Derfor står Romeo og Julies lidenskabelige pas de deuxer også i skarp kontrast til, når Julie danser med Paris, hvor der ingen lidenskab er til stede. (Pas de deux udtales "pa de dø").

Ballet for begyndere 
Læs mere her om ballettens historie: Den Kongelige Ballet